Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. oktober 2013 kl. 17.15
Hej
Stormen har væltet mit piletræ på terassen. Det er jeg ked af. Mange års tilbageskæring i toppen har medført at der sidder en ordentlig knold oppe i toppen af stammen, så det er forståeligt, at træet væltede i stormen. Jeg havde allerede haft kig på det tidligere, fordi det er alt for tungt i toppen.
Der kommer til at mangle noget uden dette træ. Men hvad skal jeg plante i stedet for, hvis det skal være her i efteråret? Jeg kunne grave en mindre pil op i forhaven og placere samme sted, men findes der alternativer?
strikingeshave.blogspot.dk/2009/06/udplantning-og-studsning-af-piletrer.html
Med venlig hilsen
Ingeborg
Skrevet af: Freya Grossmann, 30. oktober 2013 kl. 18.04
Hvad med en uægte jasmin i stedet? Jeg tror, du kan nå at plante en del forskellige buske, nu hvor frosten endnu ikke har meldt sig.
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 30. oktober 2013 kl. 19.00
Det kunne også være et paradisæbletræ. Jeg har lige selv fået paradisæbletræer 'Brændkjær'. De står med masser af æbler på, og jeg kan næsten ikke vente til foråret med at se dem blomstre...!
Elsebeth
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. oktober 2013 kl. 20.09
Tak for svarene. En uægte jasmin "stinker" efter min mening og bliver svag og riset, så det skal det ikke være. Jeg har fjernet nogle af slagsen fra min have, fordi de væltede hid og did.
Paradisæbletræ var en mulighed som jeg vil kigge nærmere på i planteskolen.
Mvh
Ingeborg
Skrevet af: Lone Nielsen, 30. oktober 2013 kl. 20.22
Hej Ingeborg
Paradisæbletræet "Hyslop" er et godt bud på et smukt og harmonisk træ med en smuk krone og rigtig smukke brugbare frugter, prøv at google den. Jeg har også "Brændkjær" ligesom Elisabeth. Den er noget mere spredt i sin grenvækst og passer bedre sammen med et busket - synes jeg, og det er da også derfor jeg har den.
mvh Lone
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. oktober 2013 kl. 20.37
Tak for forslag om paradisæbletræer. Ved nærmere eftertanke er det ikke et træ, som smider frugter på terassen jeg er ude efter. Jeg har rigeligt i mine rønnebærtræers bær, som sviner ganske slemt.
Det skal være et nemt træ, ligesom hængepilen var det. Måske et mandeltræ?
Ingeborg
Skrevet af: Søren S Duun, 1. november 2013 kl. 18.04
Jeg tror ikke at mandeltræet er nemt at dyrke. Så hellere fersken.
Hvorfor ikke plante et æble eller kirsebærtræ.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 1. november 2013 kl. 19.09
Et hjertetræ er et godt alternetiv.
Det er smukt i udspring, dufter godt i haven og får dejlige høstfarver.
Smider ingen frugter og er let at stamme op.
Hilsen
Anne Marie
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. november 2013 kl. 22.17
Tak for forslagene til nyplantning på min terasse. De foreslåede træer fylder imidlertid alt for meget. Jeg har allerede 2 hjertetræer og jeg kan se at det vil blive for stort. En opstammet dværgsyren ville måske passe. Det tager 5-6 år før kronen bliver omkring 2 m i diameter. Kan man beskære en dværgsyren?
Med venlig hilsen
Ingeborg.
Ps. det er piletræet midt i billedet som er væltet.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 2. november 2013 kl. 10.14
Ja, du kan fint beskære dværgsyrenen hvert år lige efter blomstringen.
Hilsen
Anne Marie
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. november 2013 kl. 14.19
@Tak Anne Marie
Så tror jeg at det bliver en "Palabin", selvom jeg har sådan en i forvejen - langt fra terassen.
Nu afviste jeg at plante en uægte Jasmin, fordi jeg synes at de dufter så stærkt at de stinker. (Det samme synes jeg om mine hyacinther indendøre ved juletid :().
Ved at studere foskellige små buske faldt jeg over
Pibeved - Busk
Philadelphus 'Virginal' . Er det det samme som en uægte Jasmin?
Mange tak for svaret
Ingeborg
Skrevet af: Tine Horsum, 2. november 2013 kl. 14.42
Sargents æble kunne også være godt.
Eller kvæde, der er både "æble" og "pære" kvæder, og de bliver ikke så høje, frugterne kan bruges i marmelade. De blomstrer også.
Her overleveede mine proptrækkerpile fint nok, men erfaringsmæssigt smider de nemt kviste/taber grene og fryser tilbage jævnligt. Det er pæne småtræer, men de har det med at lægge sig efter en vis alder (60-70 år), i det hele taget er pile blødveddede, og ikke så solide. Men de er nemme at stiklinge formere: En pind i jorden- vupti nye træer.
Men: Jeg synes, det er lidt fjollet at plante noget, man alligevel skal beskære- så hellere noget, der ikke bliver for højt. Min mening. -)
Mvh
Tine- der elsker træer
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. november 2013 kl. 15.41
@Tine
Jeg er en ung kone på 73 og jeg passer selv 1200 m2 "fin" have. Nu er jeg ved at otiumstilpasse haven og der skal ikke være flere træer, som smider frugter i haven. I år havde jeg rigeligt med Filippa æbler, som et aktivitetscenter heldigvis aftog mange af, for det piner mig at smide gode frugter væk. (Tak for velmente råd med at sætte kasser ud på vejen etc. Jeg skal ikke levere kasteskyts til unge mennesker og børn - desværre er det jo sådan i dag). Derfor skal jeg ikke have træer, som "leverer" noget.
Et rønnebærtræ gør også livet surt for mig med umådeligt mange bær, som havner på taget og videre ned i mine regntønder osv. Jeg er ved at "takle" af, og skal gøre tingene nemt for mig. I min lille private "skov" har jeg masser af træer, birk, hassel og seljerøn.
Tidligere har der stået et "abetræ" i stedet for pilen. Det så ret eksotisk ud, men blev for stort.
mange hilsner
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. november 2013 kl. 19.42
Jeg går og sliber gulve af - og så kan man jo lade tankerne flyve til mere sjove ting.
Jeg kunne eventuelt tænke mig at sætte en "palisade" af galvaniseret jern (bliver malet grøn) i stedet for pilen. Her kunne der så vokse roser eller andre klatreplanter.
Nogen forslag til dette?
På billedet har jeg sat en lille palisade i en krukke, hvor der er plantet en klatrerose. Rosen blev selvfølgelig alt for høj til denne palisade, så den måtte have støttegrene.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. november 2013 kl. 19.42
Jeg glemte at skrive at jeg forestiller mig en palisade som den viste, men i 2 meters højde.
Ingeborg
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 2. november 2013 kl. 19.56
Alle Philadelphus er uægte jasmin. Der findes nogle helt uden duft, andre med svag og nogle stinker som billig parafume.:o)
Et rosen-espalie er en god ide. Jeg har set en rose plantet sammen med en clematis, så de voksede sammen. Det så flot ud.
Husk at foranker palisaden godt i disse stormfulde tider.
Hilsen
Anne Marie
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. november 2013 kl. 21.58
Hej Anne Marie
Tror du ikke at en klematis vil have det svært, sådan midt på terassen og uden fodpose? Der er strandsten i bunden af bedet. Pludselig var der ikke mere smukke runde sten, men det hele var dækket af hasselurt. Det ser også fint ud, men klematis vil jo gerne have roden i skygge og toppen i sol. Jeg har ikke lyst til at lave om på bundbeplantningen, som passer sig selv ukrudsfri. Rosen skygger vel kun delvis - og først når den er i gang og har fået blade. I givet fald, hvilke roser vil du anbefale?
Ingeborg
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 3. november 2013 kl. 10.02
blodblomme "TRAILBLAZER" er en meget smukt lille tre som giver nogle meget velsmagende frugter - den en nok egnet istedet for den væltede pil
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 3. november 2013 kl. 10.28
Hej Ingeborg
Jeg er ikke inde i de nye rosensorter siden min læretid, men jeg er selv glad for New Dawn, som ligner den i din krukke.
Klematissen skal nok være en af de småblomstrede, men ikke skovranke. Den vil kvæle rosen.
Hasselurten er fint nok som fodpose.
Slyngroser skal du selv lede de nye skud op, hvor du vil have dem, inden de blomstrer. Derefter kan du toppe dem og lade dem passe sig selv. Du må gerne studse forvildede grene og skud i løbet af sommeren og fjerne afblomstrede skud og hyben.
Hilsen
Anne Marie
PS superflot have du har :o)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. november 2013 kl. 13.32
@Anne Marie
Det er faktisk en New Dawn rose, men mere fyldt end New Dawn. Jeg elsker den enkle New Dawn, så mon ikke det bliver den. Jeg håber at kunne finde så stort et Espalier på denne årstid. Den viste er købt i Bilka.
Tak for dine fine råd og ros til min have.
Mange hilsner
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.