Forum

Supermarkedes forsømte Helleborus niger

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. december 2013 kl. 13.53

Hej
Jeg bliver altid ked og også harm, når jeg ser at supermarkedets blomster er forsømte med hensyn til vand. Det sker gang på gang. Jeg ved at deres indkøbsprs/udsalgspris kalkulerer med et svind - alligevel er jeg ked af det på blomsternes vegne. Her tænker jeg både økonomienog på det spild af varme og arbejdskraft i forbindelse med dyrkningen. Det er lige før jeg melder mig til gratis at påtage mig vandingen af de sølle planter.
Men jeg har flere gange taget mod til mig og har spurgt om lov til at tage de døde blomster i håb om at vække dem til live igen.
Således fik jeg i går 2 kasser med små Helleborus, som dels var helt indtørrede, dels så ud som om jeg kunne få liv i dem igen. Efter nogle timer nedsænket i vand, kunne 8 -10 af de halvdøde planter rette sig op og blive plantet i en skål.

Resten står i nogle plastikbøtter ude på terassen. Mit spørgsmål er: Selvom det overjordiske ser vissent og slattent ud, er der så en mening i at plante disse planter ud i jorden nu? Skal jeg lade dem stående i bøtterne og sætte dem ind i mit skur?

Med venlig hilsen
Ingeborg

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. december 2013 kl. 13.54

Og her et billede af de "kedelige".

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 14. december 2013 kl. 8.34

du skal grave potterne de tåler ikke den skiftende frost - tø hele tiden- det er der ikke ret mange planter der tåler

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 14. december 2013 kl. 8.35

der skulle stå grave potterne ned

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. december 2013 kl. 11.02

Hej Mogens
Ja, det havde jeg også tænkt mig at gøre - altså grave ned og uden potter. Men kan det betale sig - rører der sig noget under det visnede overjordiske?
mvh
Ingeborg

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 14. december 2013 kl. 17.30

Hej Ingeborg

Der er ikke noget at betænke sig på.
De vil have det meget ringe indenfor i varmen og udenfor i potter uplantet lide frostdøden, når vinteren rigtigt kommer. Potterne skal, som Mogens siger, i jorden.

Mvh. Marie

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 14. december 2013 kl. 17.43

Kan du ikke dække dem med visne blade eller sætte en flamenco kasse over dem . Du burde kunne nøjes med de visne blade .
Plant dem evt. midlertidig op af husets nordside så du ikke får problemer med februar solen og barfrost ..

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. december 2013 kl. 19.30

Tak for svarene
Jeg vil grave dem ned et beskyttet sted og dække med blade. Det kan jo stadigvæk lade sig gøre.
Mange hilsner
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Supermarkedes forsømte Helleborus niger«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Supermarkedes forsømte Helleborus niger

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider