Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 23. februar 2014 kl. 20.39
De fleste af de Løvemund jeg såede sidste år, ser ud som om de har overlevet den milde vinter. De står med grønne blade. Nogle af dem er dog lidt ranglede.
Mit spørgsmål er, om jeg skal klippe dem ned.
Hvis ja, hvornår og hvor meget ?
Hilsen AG.
Skrevet af: Mogens; E., 24. februar 2014 kl. 15.05
Mine løvemund står også med grønne blade og de skal ikke klippes ned, for foråret nærmer sig. I vores klima er det ikke normalt at de klarer vinteren. I syd Europa er det en flerårig staude. Hvis dine planter var i blomst sidste år, har de smidt en masse mikroskopiske frø langt omkring, så du skal nok få mange planter.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 24. februar 2014 kl. 15.25
Tak for svar Mogens. Jeg venter lidt med saksen. Har du nogen idé om, hvor meget de skal klippes ned?
Jeg tænker også, de kommer i blomst lang tid før dem, som er selvsåede.
Hilsen AG
Skrevet af: Mogens; E., 24. februar 2014 kl. 16.11
Nøjes med at klippe de visne blomsterstande af, det pynter lidt, og så svækkes planterne ikke.
Vidste du, at hvis du trykker ved pilene åbner munden sig, deraf navnet.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 24. februar 2014 kl. 17.06
Tak Mogens, det gør jeg så. Men der er et par stykker, der er så ranglede, at de ikke kan holde sig oprejst, så der prøver jeg at klippe lidt længere ned,og se om de kan blive buskede som de andre.
Nej, det vidste jeg ikke :-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.