Skrevet af: Mette Madsen, 12. marts 2014 kl. 15.32
Jeg har en del lavendler, som er meget ranglet at se på, da de første 15-20 cm er træagtig. Jeg ville gerne at de var tætte fra bunden af.
Jeg har læst at man kan grave dem op og sæt dem længere ned.
Kan man det?
Hvor langt må jeg grave dem ned?
Kan jeg gøre det nu her i foråret, hvis man kan?
Hilsen Mette
Skrevet af: Anne Demant, 12. marts 2014 kl. 18.04
medmindre rødderne er ovenpå jorden skal du ikke grave dem ned, synes jeg.
Lavendler skal du beskære enten efterår eller forår, gerne ned i det træede. så bliver de ikke ranglede.
hilsen
Anne
Skrevet af: Anne Demant, 12. marts 2014 kl. 18.07
ups, læser lige dit indlæg igen. 15 -20 cm er måske nok for meget at klippe af. vent lidt til vi hører hvad andre mener.
hilsen Anne
Skrevet af: Jens Knudsen, 12. marts 2014 kl. 20.34
Jeg har med held gravet lavendler ned, så der stadig var bladmasse over jorden
Det var for at få nye planter.
Dvs jeg gravede dem op året efter og der var kommet rødder op ad den enkelte stængel. Jeg kunne klippe gamle rod af og havde således mange nye planter.
Jeg kan ikke huske hvilken tid på året jeg gravede "moderplanterne" ned
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 12. marts 2014 kl. 20.38
Ja, du må gerne grave dem længere ned nu i foråret. De sætter bare nye rødder på det gamle ved.
Det brugte man meget førhen i herregårdshaverne, hvor man havde lange lavendelhække og mange gartnere.
I april kan de også klippes tilbage til, hvor der sidder nye små skud.
Hilsen
Anne Marie
Skrevet af: Mogens; E., 12. marts 2014 kl. 20.38
På mange lavendelmarker i Frankrig lukker man fårene ud om foråret, hvor de så gnaver planterne ned til 20 - 30 cm. over jorden.
Man kan sagtens grave planten længere ned i jorden her om foråret, for at undgå for høje stammer. Klip samtid en del af kronen, men der skal være en mange grønne skud tilbage, ellers går planten ud. Fremtidig vedligeholdelse er bare et klippe planterne ned med feks. en el. hæksaks. Noget af afklippet kan plantes et skyggefuldt sted i haven, og mange vil slå rødder.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.