Skrevet af: A.K. Rasmussen, 17. marts 2014 kl. 22.18
Kære Forum.
Jeg har en Morus alba (hvid morbær) jeg har fået af en bornholmer der havde sået en mængde frø vist nok fra Rumænien.
Den er plantet udendørs forrige år (har siden såningen i 2007 stået i drivhus) og frøs første år lidt ned og har sidste år som reaktion på det lavet en masse lange skud, der fint har klaret denne vinter (den skulle være mere froststærk end Morus nigra). Træet er enkeltstammet og forgrener sig 25cm oppe let og herefter kommer alle de nye skud.
Jeg vil gerne have et åbent træ (det er nu ca. 75cm højt), hvordan beskærer jeg de mange lange skud for at sikre at det bliver åbent og ikke for tæt, lader jeg dem være eller forkorter jeg dem (de er ca. 40-45cm lange)?
Venlig hilsen
Anders
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.