Forum

Identifikation af ukrudts plante

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Annie Christensen, 26. april 2014 kl. 18.02

Hej.

Jeg er en garvet haveejer der har forsømt min baghave lidt for længe. Der er for nogle år siden dukker en plante op som var meget sød. Men nu har den spredt sig alt for vidt.
Jeg mener selv der er tale om smørblomst. Men så har jeg fundet et billede af smørblomst på nettet, så synes jeg ikke de er helt identiske. Så hvad er det der har invaderet min have? Og råd om den nærmeste metode til at fjerne den. Har i dag forsøgt med håndkraft og spade, men det tager lang tid.

På forhånd tak

Annie

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 26. april 2014 kl. 18.13

Det ligner vorterod - prøv at få alle de små knolde med op, selv om det næsten er umuligt. Den er besværlig at få udryddet!

Mvh Lisbeth

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 26. april 2014 kl. 19.19

Hej Annie Christensen

Ja, det ser ud til at være vorterod. Du har ret: Den er meget sød. Men den er alligevel en pestilens. Min nabo efterlyser også en let metode til at komme af med den.

Jeg har brugt slavemetoden. Da jeg overtog min kolonihave for 3 år siden var der et tæppe af denne søde blomst langs hækken på en strækning på ca. 15 meter.

Jeg tog et lille stykke af gangen, f.eks. 60 cm. Jeg gravede jorden væk i et spadestiks dybde og smed denne jord op i trillebøren. Så lagde jeg mig på knæ på en af disse vidunderlige, mangefarvede puder, som fås i handlen, og derefter gennemgik jeg hver portion jord minutiøst for vorterod.

Det tog lang tid, men det betalte sig. Året efter var der kun få, og i år næsten ingen. Men de spreder sig naturligvis inde fra naboens have, så jeg får ikke helt fred for dem.

Samme metode har jeg i øvrigt brugt til udryddelse af skvalderkål.

God arbejdslyst!

Med venlig hilsen

Doris Møller

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 26. april 2014 kl. 19.31

De små knolde, som Lisbeth skriver, er ammerødder, her sidder al den energi, vorteroden skal bruge næste år, også til at sprede sig, så det er dem, du skal fjerne. Det er et stort arbejde, men jeg synes det går fremad her i min have.

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 26. april 2014 kl. 20.09

Vær også omhyggelig og varsom med de grønne plantedele. Planten har yngleknopper i bladhjørnerne, som nemt falder af og danner nye planter.

vh. Hans

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 26. april 2014 kl. 20.40

Plejer de ikke at visner væk kort tid efter blomstring. Jeg kan huske st jeg ordnede have hos en dame, der havde dem over hele haven , men efter blomstring blev de gule i bladene og visnede væk . Jeg husker dem ikke som et stort problem . Men måske husker jeg gal .

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 26. april 2014 kl. 21.08

@Søren.

Du har ret.
Jeg har dem i øjeblikket i særdeles rigelige mængder. De blomstrer meget tidligt, men visner så væk, når deres livscyklus er gennemført.
Jeg tager det som et indslag i årets gang, på linje med erantis, vintergækker o.m.a..
Hvis man vil bevare noget græs, må man undlade at slå meget i bund for tidligt.

vh. Hans

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annie Christensen, 26. april 2014 kl. 21.48

Jeg har dem nærmest som bunddække i baghaven under træer og buske, dernæst i græsplænen. Det virker som en umulig opgave at grave dem op. Jeg havde troet jeg måske kunne have fræset jordstykket. Men det bliver nok til at jeg betragter dem som et indslag i årets gang.

Vh
Annie

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 26. april 2014 kl. 21.50

Enig - jeg gider heller ikke bruge krudt på dem :)

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 26. april 2014 kl. 22.50

Ja, det er Vorterod, og amme-rødderne sidder ofte i en fin roset, men går let fra hinanden. Hverken amme-rødder eller blade skal i komposten, for så får man dem virkelig spredt, smid dem til kommunekompost, der kommer så højt op i temp., at de uskadeliggøres. - Hos mig har de også bredt sig, men jeg orker ikke tage mig af det, for jorden skal nærmest finkæmmes for at få alt op, jeg prøver at nyde de tidlige gule blomster, der ligeså godt kunne hedde smørblomst som ranunkel.

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina K., 27. april 2014 kl. 0.04

Jeg synes, de er så smukke og glæder mig over de gule blomster i foråret. De er hurtige til at dække jorden, så andet ukrudt får kam til sit hår - og når de er afblomstrede, så forsvinder de igen.
Alt i alt en dejlig plante, som jeg ikke ville bruge et sekund på at bekæmpe :-)

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 27. april 2014 kl. 9.34

Er der nogle der har bemærket om den hindre skvalderkål i at brede sigeller den først kommer bag efter .

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inger Kaagaard, 27. april 2014 kl. 13.02

Ja, jeg er faktisk lidt bekymret for min tidlige skvalderkåls-høst. Vorteroden har etableret en klump midt i skvalderkålen, og der er kun ganske få blade, der kigger op gennem.

Jeg er ret glad for min stribe skvalderkål i min nordhæk. Jeg bruger den til skvalderkålssaft og i frikadeller. Den har ikke bredt sig de 9 år, jeg har boet her pga massiv skygge under mirabeller og blommer.

Jeg tænker, at skvalderkålen nok skal komme igen, så snart vorteroden visner bort, men jeg skal prøve at holde øje.

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 27. april 2014 kl. 17.26

Og min vorterod begyndte først at brede sig for alvor, da jeg havde ryddet for skvalderkål. Det var nok en blanding af, at mens jeg fik skvalderkål- rødder op, fik jeg jo nok spredt de små amme-rødder fra vortemælk, og dertil fik vorterod mere plads. - Også græsslåning og brug af græs som jorddække, kan sprede dem, hvis de er i græs. I urtehaven får de nu ingen chancer, her fjernes de straks. - Andre steder i haven lever skvalderkål og vorterod fint sammen uden at hindre hinanden.

Nyt svar til emnet »Identifikation af ukrudts plante«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Identifikation af ukrudts plante

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider