Forum

Mos og skvadderkål

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mia Larsen, 10. maj 2014 kl. 7.50

Hej
Min kæreste og jeg har købt hus for første gang og har fået os en stor have. Vi er dog lidt uenige om hvorvidt vi skal arbejde os igennem både mos og skvadderkål som lige pt er vores største "problem".
Jeg er selv meget imod alle former for gift og ikke-miljøvenlige produkter. Derudover har vi søgt meget på forskellige produkter og metoder til at komme dette til livs, og der er også rigtig mange informationer der taler både for og imod de forskellige ting.
Det skal siges at vi bor i byzone. Jeg har kaniner og vil ikke være nervøs for at jeg plukker noget i haven som de kan blive syge af fordi vi har brugt noget usundt. vi får også en hund snart som også skal kunne gå derude uden opsyn. Samt børn engang i fremtiden.
Min kæreste snakker en del om jernvitrol for mosset, og plænedres for skvadderkål. Hvad er dette egentlig?
Er der andre alternativer, eller er det OK løsninger? Jeg er meget nervøs for at vi kommer til at gøre noget vi fortryder. Vores have er lidt over 1000 kvm, så at fjerne det manuelt ville vi helst udenom hvis andre gode metoder kan virke.
Selv ser jeg ikke mosset som et stort problem, da jeg tænker vi kan arbejde løbende med det. Skavadderkålen derimod ser ud til at brede sig med lynets hast, og hver gang vi tror vi har fjernet det kommer det hurtigt tilbage igen.

Håber at nogen herinde kan hjælpe os, på forhånd mange mange tak!

Med venlig hilsen Mia og Michael

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 10. maj 2014 kl. 8.42

Hej Mia Larsen

Jeg forstår dig godt. Det er tilsyneladende især os kvinder, der skal redde planeten! Nogle mænd har alt for stor tiltro til skadelig kemi!

Angående mosset, så rev jeg sidste år to trillebørfulde mos af med en almindelig rive. Derefter gav jeg græsplænen gødning. I år er der næsten ingen mos.

Min søn lånte en elektrisk mosafriver til sin græsplæne. I løbet af en formiddag rev han halvanden trailerfuld mos af. Maskinen var meget effektiv og let at betjene. Man må kunne leje sådan en tingest i et byggemarked.

Fidusen er at fjerne mosset og derefter give græsset så gode betingelser, at det vinder over mosset. Det betyder også, at man ikke må klippe græsset for kort, for så kommer man til at skade græsset, og mosset tager over.

At fjerne skvalderkål er også nemt. Metoden må afhænge lidt af, om I kan kvæle alt i et bed, eller der er planter, I gerne vil bevare.

Da jeg overtog min have for tre år siden, var der mange skvalderkål.

I grønsagshaven gravede jeg simpelthen alt jord igennem i to spadestiks dybde og fjernede alle de hvide rødder. Skvalderkålsrødder er let genkendelige: glatte og hvide.

Jeg kunne også have valgt at lægge sort plastic på i nogle måneder. Det er en nem og praktisk måde at kvæle ukrudt på!

Mit ret store rabarber-bed, hvor jeg jo hverken kunne grave eller dække med sort plastic, hvis jeg ville beholde rabarberne, var fyldt med skvalderkål. De tidligere ejere havde helt tydeligt forsøgt at sprøjte skvalderkålene væk, men det var kun rabarberne, der havde taget skade. De så underligt forkrøblede ud. Skvalderkålene stod flot.

I rabarberbedet brugte jeg den taktik at fjerne hvert eneste skvalderkålsblad, så snart det dukkede op. En plante kan ikke leve, hvis den ikke får lov at have blade. Selvfølgelig kan man kun bruge den taktik på mindre arealer. Men det tog kun et par minutter hver anden dag lige at fjerne de blade. Det følgende år kom der kun få skvalderkålsblade, og i år er der ingen!

Held og lykke med det!

Doris Møller

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 10. maj 2014 kl. 10.28

Lidt argumenter til din mand/kæreste:

Her er lidt om børn på græsplænen, som er behandlet med plænerens: www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/03/21/152406.htm

Desuden er en del pesticider (som plænerens og så er) mistænkt for at skade især mænds forplantningsevne - det kunne måske være et argument for din mand?

Det er da også meget mere maskulint at grave have end at sprøjte gift ud.

Kalkning af græsset skulle være effektivt mod mos. Men her hos os er mosset ok - det er grønt og blødt - og kræver ikke så meget slåning som græsset (= mindre arbejde).

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Willum J., 10. maj 2014 kl. 19.49

Kaniner elsker skvalderkål, og de helt nye blanke skud smager også godt brugt som spinat.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kasper T, 10. maj 2014 kl. 23.25

Til Jeres mosproblem vil jeg anbefale Jer en mosfjerner. Jeg linker til en specifik model, som jeg selv ejer :-)

www.bauhaus.dk/mosfjerner-mpc-1300-texas.html

Mvh. skvalderkål, så er en græstrimmer/kantklipper guld værd. Bli' ved med at trimme det, det vil stresse ukrudtet og til sidst gider de ikke prøve at kæmpe sig op mere. Du kan også blive ved med at hakke det ved rødderne med et hakkejern. Det skal gøre jævnligt, da de som sagt skal "stresses" til døde.
Hakkejernsmetoden kan godt gå hen og blive en langsommelig affære.

Et andet godt trick er at bruge en ukrudtsbrænder. Essensen er dog ikke at brænde ukrudtet til kul, men kun lige markere med ilden, så det blir helt slattent. Her bruger planten rigtig mange ressourcer på at kæmpe liv i sig igen. Hvor f.eks hvis du brænder det til kul, så kommer det lynhurtigt op igen. Dette er også en stresseproces, der skal gentages nogle gange, før ukrudtet opgiver :-)

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mia Larsen, 13. maj 2014 kl. 16.27

Tusind tak for alle jeres kommentarer! Meget brugbart alt sammen.
For lige at være sikker, så er plænedres og plænerens det samme ikke?
Hvad med jernvitrol, er der nogen af jer som har erfaring/artikler om dette.

Jeg kan godt se at vores især skvadderkål er lidt irriterende og meget udbredt i haven. Men et egentlig problem det ved jeg nu ikke om jeg selv vil kalde det. Så meget som der er, kan vi umuligt få bugt med, så tror jeg vil prøve at overtale min kæreste til at acceptere det og så hakker vi det de steder det absolut ikke skal være..

Mosfjerneren som Kasper har linket til er faktisk sådan en som vi har lånt af noget familie. Jeg er også fint tilfreds med den faktisk og siden den kan anbefales så tror jeg at det vil være vores 1 prioritet. Dog syntes jeg hurtigt at jorden udtørre der hvor man har brugt den hvis vejret er meget varmt. Men det jo kun et spg om tid før der så kommer noget regn og lidt.

Kaninerne er de eneste der rigtig sætter pris på skvadderkålen, men dem har jeg desværre ikke en hel hær af :)

Tusind tak for alle svarende. Flere svar og ideer er stadigvæk velkommen!
Med venlig hilsen Mia

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 13. maj 2014 kl. 17.20

Det med en hær af kaniner kan jo let klares - bare de er han/hun og ikke neutraliserede!!!

Plænerens er ukrudtsmiddel - plænedress er til gengæld gødning.
Jeg kan se her:
www.haveshopping.dk/product/bigbag-plaenedress-raekker-til-450-m2-62/

at der er tale om kompost blandet med sand.

Det skulle være helt "økologisk forsvarligt" - men du kan muligvis stadig hente gratis kompost på genbrugsstationen og selv strø det ud over græsset i et tyndt lag.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 13. maj 2014 kl. 19.30

Alle kan godt glemme alt om plænerens. Det bliver nu forbudt og hurtigt udfaset.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 13. maj 2014 kl. 20.09

Mos i en plæne er ikke noget problem, hvis man har en god plæneklipper og lader være med at sprede græsset som jorddækning andre steder i haven. Kalk hindrer ikke mosset i at gro, men det giver kræfter til græsset, hvis jorden ellers har behov for det. Plænedressing er altid godt, men bedst i vinterhalvåret før græsklipning. - Jeg har ryddet så meget skvalderkål i min have, at jeg ved, at der kun er den manuelle metode, der dur. Glem alt om sort plast og aviser over, det skal jo holdes på plads og ligge flere år, hvis man vil undgå at have fingrene i jorden. Mit forslag er, at du beslutter, at du vil rydde 2 m2 skvalder effektivt og grundigt hvert år, og så jævnligt fjerne bladene på resten. Det er overkommeligt, og det kan blive en sport at hale ind på dem.

Nyt svar til emnet »Mos og skvadderkål«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Mos og skvadderkål

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider