Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 11. maj 2014 kl. 8.24
Min mand er kommet til at kappe alle grønne blade af en bonderose på 2 år. Der er kun stænglen tilbage.
Er der noget, jeg kan gøre for at få den til at overleve? Måske potte den op i god jord (står i lerjord i græs i sol) sommeren over og plante ud i (sikkert bed;-) i september?
Mvh. Marie
Skrevet af: Freya Grossmann, 11. maj 2014 kl. 9.00
Jeg tror ikke, du skal grave den op. Bonderoser hader at blive flyttet.
Måske luge ukrudt (græs) omkring den, så det ikke konkurrerer om vand og næring. Og eller tror jeg bare, du skal krydse fingrene, og satse på, at den på denne årstid sætter nye skud op.
Indhegne den?
Skrevet af: Mogens; E., 11. maj 2014 kl. 9.44
Lad den endelig få fred og ro hvor den er. Den vil sende nye skud op.
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 11. maj 2014 kl. 10.08
Og så for en god ordens skyld få din mand til at købe dig mindst to nye bonderoser for at gøre skaden god igen... :-)
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 11. maj 2014 kl. 10.19
Fantastiske svar - tak! Jeg følger alles råd og starter med Elsebeths:-)
Mvh. Marie
Skrevet af: Tine Horsum, 11. maj 2014 kl. 19.52
Ak ja de mænd! Min far kom engang til at køre en lille ny Forsythia over med plæneklipperen, min mor blev ret sur. Men den kom sig nu fint.
Selv har jeg kørt min japanske kvæde over, det var den ikke glad for, men den kom da igen. Som ti nye små planter.
Endelig ikke flytte bonderosen, de er år om at blomstre efter en flytning. Den skal nok komme igen!
Mvh
Tine- og ja- din mand owes you!
Skrevet af: ’Trine Petersen, 12. maj 2014 kl. 7.45
Uha, de kære mænd. Min kørte lige 3 meter stauderabat over med plæneklipperen forleden.............men ok, det er på den modsatte side om hækken og der var meget ukrudt, så det var nu nok nødvendigt. Og stauderne skal nok komme igen.
Jeg ville lade den være, men hvis den står dårligt der hvor den står ville jeg ikke være blg for at flytte den. Det ER altså en myte det der med at bonderoser og pæoner ikke kan lide at blive flyttet og ikke blomstrer i mange år herefter. Jeg har flyttet rundt på dem mange gange - senest i efteråret hvor jeg tog en del af min mors i pleje fordi hun skulle flytte. de er sat midlertidigt i et højbed og står nu med fine knopper. det vigtigste er ikke at få dem plantet for dybt når man flytter dem.
Skrevet af: K. Langgaard, 12. maj 2014 kl. 12.04
Jeg har med held flyttet pæoner efter en meget nem anvisning jeg fandt et sted på nettet: gør det i oktober, lad den opgravede plante ligge ovenpå jorden i2 dage, plant det nye sted, ikke for dybt. Det gik fint, der er store knopper nu, plus en enkelt ny plante, jeg må have tabt et stykke rodknold. Den nye har også blomst. Venlig hilsen K.Langgaard
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.