Forum

Hvordan får jeg bugt med Gul Fredløs?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anna Gillespie, 13. maj 2014 kl. 17.44

Jeg har overtaget en dejlig have, der ikke er blevet passet i en del år. I den er et staudebed hvor Gul Fredløs har spredt sig og udkonkurreret alt andet så der nu kun er den og enkelte Knopurt tilbage. Jeg vil gerne anlægge et nyt staudebed, og er derfor gået igang med at grave Fredløsen op, men efter tre dage må jeg indse at selvom jeg har fjernet de store rødder er der stadig masser af små tilbage og det vil tage mig alt alt for lang tid at pille dem ud med fingrene allesammen. Så nu er jeg i tvivl om de små rødder vil skyde igen og udkonkurrerer alle de nye planter jeg vil plante eller om jeg kan få bugt med den hvis jeg er flittig til at luge de første år?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 13. maj 2014 kl. 19.32

Jeg har selv haft en i haven. Jeg behandlede den som en japansk pileurt. Først gravede jeg alle rødder op, jeg kunne få fat i, og så nappede jeg skud af, hver gang de kom op. Så tager det kun en sæson.

Elsebeth

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 13. maj 2014 kl. 19.36

Hvis du har fjernet alle rødder med lyserødt i rodstænglen, har du fjernet det, der kan skyde igen. Hver lyserød stump kan spire igen. Men ja, hvis du næste år kigger efter de små rosetter jævnligt og fjerner dem og deres udløbere, kan du få bugt med den. - Planten lyser jo godt op i blomst, man kan evt. sætte noget i en af de brede bølgede bedkanter fra Silvan som ring om, de skal graves dybt ned, ellers kravler rødderne under.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karen Lützen, 13. maj 2014 kl. 22.19

Jeg har fået lavet et par højbede. Hvilken jord er bedst at bruge her. Er det nødvendigt med f.eks. Leca i bunden?
De står på fliser.
Vh. Karen

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anna Gillespie, 14. maj 2014 kl. 9.23

Okay, så er der alligevel håb for mit staudebed. Tak for svar!

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anna Gillespie, 14. maj 2014 kl. 9.36

Hej Karen,

Når jeg har lavet højbede har jeg købt væktmuld billigt (ca 100 kr pr ton) ude på RGS på amager. Men jeg ved ikke hvor i landet du bor. Mine står ikke på fliser så jeg har ikke haft brug for dræn, men jeg kunne forestille mig at leca ikke ville være en dårlig ide.

Men måske du vil få bedre svar ved at oprette en separat tråd med dit spørgsmål?

Nyt svar til emnet »Hvordan får jeg bugt med Gul Fredløs?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hvordan får jeg bugt med Gul Fredløs?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider