Skrevet af: Jeppe Y., 17. juli 2014 kl. 8.52
Jeg har fået et problem med denne plante der breder sig hastigt i min græsplæne fra år til år.
Den har en op til 65 cm lang lys pælerod og er i foråret grøn og blød i stænglerne, men bliver så mere rødlig og stiv henover sommeren. På samme tid får den nogle burre-agtige små frø der sidder i klaser der hvor bladene hæfter. Frøene har nogle små nåle der kan sætte sig i huden som små bitte torne når man forsøger at rive dem op.
Er der nogen der kan hjælpe mig med hvad den hedder, og evt. hvordan jeg kommer af med den?
Jeg har kigget i forskellige ukrudtsnøgler uden held.
Skrevet af: Anne Demant, 17. juli 2014 kl. 20.37
øv, den er for svær til mig. Jeg har gennemset mine bøger, uden resultat. Kunne jeg bare fortælle dig den skyede kalk, kunne du jo komme af med dem ved at kalke.
Jeg er lidt inde på, at den måske ville blive højere, og dermed se anderledes ud, hvis ikke den blev plydset når du slår plænen. - blomstrer den, eller går den bare igang med at sætte frø?
Hvis ikke du får svar her på siden, så prøv hos fugleognatur.dk under karplanter
de er vældig dygtige og man får hurtigt svar.
men meld lige tilbage om hvilken plante det er :-)
/Anne
Skrevet af: Jeppe Y., 17. juli 2014 kl. 21.48
Tak Anne for forsøget :-)
Jeg har fulgt dit råd og oprettet spørgsmålet på fugleognatur.dk
Jeg skal nok skrive svaret her hvis det kommer.
Mvh
Jeppe
Skrevet af: Anonym bruger, 17. juli 2014 kl. 21.53
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anne Demant, 17. juli 2014 kl. 23.18
Ok Jeppe, jeg venter spændt på hvad det er for en krabat.
Jeg er ret sikker på de nok skal finde ud af det. /A
Skrevet af: Jeppe Y., 18. juli 2014 kl. 9.32
Hej Anne og andre der læser det her.
Jeg oprette som nævnt en tråd på fugleognatur.dk og det tog dem kun 70 min så var det rigtige svar fundet (det er jeg i hvert fald ret sikker på). De er godt nok dygtige!
Det viste sig at være Torilis nodosa, Knudret Randfrø.
Hvad jeg dog ikke har fundet svar på endnu er, hvordan jeg kommer af med den igen?
Har vedhæftet et nærbillede af frøene. Det var vist afgørende.
Skrevet af: Tom Andersen, 18. juli 2014 kl. 9.51
Håndlugning virker jo altid :)
Planten er, så vidt jeg kan se énårig, så hvis du luger inden der smides modne frø, burde det være overkommeligt.
Skulle du sidde og tænke på sprøjtemidler, så vil du kun opleve at blive fattigere, for det er ingen mirakelkur og skal gentages igen og igen. En systematisk og effektiv håndlugning vil kunne udrydde planten på et par år eller tre og allerede andet år vil du opleve en kraftig reduktion. hvis du altså får luget før modning af frø!
Så græs på de bare pletter til september.
God fornøjelse med motion, frisk luft og haveoplevelser ;-D
Skrevet af: Anne Demant, 18. juli 2014 kl. 10.35
Tak for tilbagemeldingen. ja, de er ret unikke på F&N.
jeg vil også mene et tidseljern måske kan hjælpe.
Det er ikke en plante jeg kender, men det er dog nogen modbydelige frø den er udstyret med./Anne
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.