Skrevet af: Emilie R., 8. august 2014 kl. 18.49
Vi er lykkelige nye husejere, og er netop igang med at få haven til syne af lidt mere. Et gammelt akacietræ er fældet, og vi har ladet en stub stå tilbage på ca. 90 cm.; tænker at få den dækket med nogle kønne klatreplanter, der vokser rimelig hurtigt.
Det kunne være rart med lidt inspiration til, hvad vi kan få til at gro op ad stubben som i øvrigt står i sol først på dagen, og senere i skygge. Har selv tænkt på skovranke, men ved ikke om det er en god ide?
På forhånd tak.
Mvh E. R.
Skrevet af: Willy N, 8. august 2014 kl. 21.23
UPS.
Nu er i de lykkelige nye husejere og jeg skal naturligvis ikke blande mig, hvis I har været ulykkelige over akacietræet.
Det er væk.
Men ofte er det en rigtig god ting, at lade haven være som den er det første år, eller to.
Mange haver er der gjort tanker om.
Tanker om skyggefulde steder. Tanker om hvor solen skal være osv.
Det er uhyggelig nemt at få haven til "at syne af noget", så man kan se fra den ene ende til den anden.
Men at få en naturlig skyggefuld have kan tage rigtig mange år.
At plante træer er ofte ikke noget, som man alene gør for egen skyld. Dertil er de fleste træer alt for langsomme om at vokse til. Ofte har dem, som har plantet dem, haft en ide og - ikke mindst - erfaring for, hvordan haven ville kunne fungere med træerne.
Staudebedene er måske placeret dér hvor de er, fordi det i virkeligheden er det eneste velegnede sted i haven osv.
At få et pænt stort træ i haven, tager vel omkring 25- 30 år mens det for en topkapper tager fem timer at ligge ned.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. august 2014 kl. 21.43
Hej - Jeg giver gerne Villy ret. Ofte er nye haveejerne alt for hurtige med saven.
Skovranke (Jeg går ud fra at det er klematis eller evt. kaprifolie) vil gerne meget højere til vejrs end sølle 90 cm. Hvis du vil have noget, som hurtigt dækker, må du vælge andre planter. F. eks. efeu vil hurtigt dække stubben. Det er også muligt at sætte en stor krukke på stubben med planter som kan falde ned langs krukken og stubben.
Ingeborg
Skrevet af: Freya Grossmann, 8. august 2014 kl. 22.34
Og andre gange er store træer med til at sikre mod vand i kælderen, pga. forhøjet grundvandsstand.
Det oplevede mine bekendte - da de efter 40 år i huset fældede en birk...
Men sådan er der jo så meget...
Hilsen Freya, som elsker sine fem fyrretræer, tre graner og tre birketræer i parcelhushaven... Og kirsebær og mange andre træer...
Skrevet af: K. Langgaard, 8. august 2014 kl. 23.47
Hej Emilie, jeg har selv ladet to stubbe stå på samme måde ca 1 m. Mit formål var at udhule stubben og plante noget i den, som på sigt både Kan være oprettende og hængelidt ned ad.
Jeg sender et billede af den som den ser ud i år. Jeg har plantet storkenæb og en campanula samt enkelte pragtsnerler. Til næste år kommer der også snerler for foden af stubben, så kan de mødes oppefra og nedefra.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. august 2014 kl. 11.46
Hej og undskyld med det samme.
Pænt eller ej kan altid diskuteres.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.