Skrevet af: Vibeke Dyrst, 11. august 2014 kl. 16.30
For et par år siden tog jeg frø af en flerårig fladbælg. Da jeg såede dem herhjemme, må jeg have tabt mindst et frø.
Nu har jeg en fin lille fladbælg, midt melle køresporene i indkørslen.
Min plan var at flytte den hen et sted, hvor der er mindre risiko for at bunden af bilen slæber hen over toppen af den igen og igen.
Jeg læser så i Karnas artikel www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/blomster/stauder/1227.html at det er meget svært, grænsende til det umulige, at flytte en staudelatyhrus.
Er der nogle forholdsregler at tage, hvis jeg vælger at flytte den?
En mulighed er naturligvis at se hvad der sker.
At så på det blivende sted, er ikke en mulighed her, idet grådige skovsnegle æder alle såede spirer, undtagen ukrudtsspirerne på gårdspladsen. (Gad vide om man kunne dressere disse hersens snegle til at holde gårdspladser ukrudtsfri? ) ;-)
Det skal siges at jeg har en anden, fra samme "kuld", som blev sået først i en bakke, siden plantet i en krukke for endelig at blive flyttet til det blivende sted. Den er i live men tilvæksten er mildest talt ikke imponerende.
Skrevet af: K. Langgaard, 11. august 2014 kl. 21.56
Jeg har med held gravet en staudelathyrus op og flyttet den med rodklump og det hele. Måske har jeg været heldig, men det gik i hvert fald fint. K Langgaard
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 11. august 2014 kl. 22.26
Det lyder godt. Kan du huske på hvilken tid af året du gravede den op?
Hvor meget rodklump, der er til at få op fra voksen stedet, der midt i fastkørt stabilgrus ved jeg ikke lige.
Skrevet af: K. Langgaard, 12. august 2014 kl. 8.17
Hej Vibeke, nej det kan jeg ikke med sikkerhed huske, men det har i hvert fald været mens den var synlig og det er den jo kun i den varme tid. Jeg vil at flytte den igen, for den er blevet for stor til det nuværende sted, det vil jeg gøre så snart den er helt afblomstret og begynder at visne lidt ned for at den ikke er for uhandy.
Jeg tror jeg har tænkt på den samme måde sidst.
Den stod inde i en hæk og det var bøvlet at komme ordentlig til, så jeg ved ikke hvor meget klump jeg fik med. Denne gang prøver jeg selvfølgelig at få så meget klump med som muligt.
Held og lykke med forsøget. Nu kan vi jo se til næste år o. De kommer som de skal eller om jeg bare var heldig sidst.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.