Skrevet af: A.K. Rasmussen, 9. september 2014 kl. 8.50
Kære Forum.
Jeg er tidligere blevet opmærksom på at indenfor rosenfamilien kan der udskilles rodhæmmende stoffer der mindsker væksten hos konkurrenter.
Er dette også tilfældet hos Prunus?
Jeg har et lille kirsebærtræ og naboen har et MEGET stort Mirabelletræ lige på den anden af hegnet?
Kan det hæmme væksten af mit træ?
Venlig hilsen
Anders
Skrevet af: Tine Horsum, 10. september 2014 kl. 7.59
Tjah, den kan skygge det ihjel!
Mirabellen, kan muligvis trække "kraften af jorden/vand"- men jeg tror mere på, at man ikke har lavet: 1) Plantehullet korrekt (stort nok- øsnet nok i dybden- evt givet nok ny jord og kompost)
2) ikke har vandet nok efter plantning- og gødet korrekt
3) Har plantet det forkerte på et sted, der er uegnet.
Jeg har nu prunus tæt ved prunus, det er der ikke sket så meget ved- uden, jeg måtte beskære det gamle blommetræ, så det ikke skyggede.
Det er noget andet med "jordtræthed", som betyder, man ikke skal plante roser efter roser- uden at skifte jorden godt ud. Roser er meget meget næringskrævende, så det er noget lidt andet.
Men når man planter nyt- bør det passes- ikke bare stikkes ned med i et hul med to gode ønsker. (Er prøvet: Det virker kun på nogle ting! :-D ).
Kirsebær kan nu nok klare sig, de vil nu gerne have lidt sol og luft.
Er der MEGET store træer (ikke mirabel), men ask, ahorn, pil og især birk, kan de være kedeligt naboskab for frugttræer. Altså skov/parktræer, som man ikke bør have i en almindelig have.
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.