Skrevet af: Bonnie Haagensen, 16. september 2014 kl. 14.30
Har en kæmpestor annabell jeg godt vil flytte, men kan/bør jeg det?
Og er der evt noget jeg skal være opmærksom på hvis den kan flyttes?
Mange tak
Bonnie
Skrevet af: Mogens; E., 16. september 2014 kl. 14.49
For 4 uger siden flyttede jeg en stor 6 år gammel Annabel. Den har et stort bredt rodnet som skal gennemvandes først, inden opgravningen, ellers ryger der for meget jord af klumpen.
Ved den nye placering satte jeg en parasol op i 14 dage for at beskytte mod udtørring for solen. I dag ser den noget hærget ud selv om den har fået godt med vand. Men på denne årstid bliver bladene normalt brune og kedelige. Den skal nok komme igen til næste år.
For øvrigt er den meget nem at lave stiklinger af.
Skrevet af: Boi Jensen, 16. september 2014 kl. 19.12
Hej Mogens
Du har bare flyttet din busk en måned for tidligt, derfor kommer den til at se kedelig ud. Den er slet ikke afmodnet endnu, men skal nu nok overleve, når den bare ikke får for meget tørke og vind, men det har du jo sørget for.
Skrevet af: Mogens; E., 16. september 2014 kl. 20.42
Hej Boi.
Planten stod i en pæn forhave som skulle "jævnes med jorden" fordi de unge mennesker ville have granitskærver over det hele. Derfor skulle den op så hurtigt.
Slige personer burde nøjes med en altankasse.
Men hver sin smag.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.