Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. september 2014 kl. 15.10
Jeg har i juli måned spredt frø fra en enkeltstående stedmoderplante med eventyrlige farver omkring moderplanten.
Det er den eneste stedmoderplante i mange meters omkreds. Derfor regner jeg med at de nye planter ligner moderplanten - måske gør de slet ikke.
Nu vil jeg grave småplanterne op til overvintring. Jeg har ingen bede jeg kan plante dem i. Hvad gør jeg så? Planter i kasser? Potter? og stiller dem beskyttet til vinter?
Jeg håber at der er nogen der har erfaring. Jeg plejer at købe stedmoderplanter hvert år.
Ingeborg
Skrevet af: Annette Lundgaard, 19. september 2014 kl. 15.20
Jeg har haft en masse stedmoderblomster rundt omkring. De stammer alle fra frø, som uden min hjælp har overvintret i jorden, og de begyndte tidligt forår at dukke op gunstige og ugunstige steder fx i revnerne mellem terrassefliser. Da terrassen skulle lægges om, tog jeg dem forsigtigt op og plantede dem, hvor jeg gerne ville have dem.
Jeg tror, du skal lade naturen klare det for dig. Hvis du holder godt øje med dem, kan du jo flytte dem til foråret.
Held og lykke med dem.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. september 2014 kl. 18.32
Hej Annette
Tak for svaret. Men jeg har taget dem op, fordi jeg havde et kæmpe lugearbejde af græs i bedet.
Ingeborg
Skrevet af: Annette Lundgaard, 19. september 2014 kl. 19.54
Held og lykke med dem. Jeg har sådan nydt vores. Nogle havde selv fundet en plads mellem et område med pigsten ( mon det staves sådan? ;-) ) de var så flotte!
Skrevet af: Freya Grossmann, 19. september 2014 kl. 20.41
Ja Annette - piksten hedder det nok ikke, haha...
Skrevet af: Annette Lundgaard, 19. september 2014 kl. 20.48
;-) min københavnersvoger kender ikke ordet. Han siger toppede brosten. :-)
Skrevet af: Freya Grossmann, 19. september 2014 kl. 21.50
Det et ikke det samme. Brosten er firkantede, pigsten er runde/ovale.
Skrevet af: Anja Egeriis, 20. september 2014 kl. 8.29
Og det er med k: da.wikipedia.org/wiki/Piksten
Skrevet af: Annette Lundgaard, 20. september 2014 kl. 8.59
De toppede brosten er netop ikke firkantede. De er forløberen for brosten ifølge ordbogen. ;-) de kan have spidsen af stenene opad, mens pikstensbelægninger har den runde/flade side opad.
Vi kom vist væk fra stedmoderplanterne. :-)
Skrevet af: Tom Andersen, 20. september 2014 kl. 9.20
Morsomt - Google vil kun acceptere pigsten. Dansk sprognævn vil slet ikke kendes ved ordet uanset om det er med g eller k.
Jeg har altid brugt g, da jeg associere med "pigge" og den udtale er også som i pigge eller ?
Men høns - de pikker frø på jorden :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.