Forum

Frodig vækst på solrig let leret jord savnes

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tine Hansen, 12. august 2004 kl. 22.45

Jeg har for lidt over 1 år siden, gravet mig en rigtig dejlig havedam, det overskydende jord fra udgravningen danner en ca. 1 m. høj og 1,5 m. bred høj placeret tilstødende dammen, som baggrund for "vandlandet". Højen er lettere leret og måske lige lovlig veldrænet, hvilket fungerer fint til div. stenbedsplanter der har fået fæste – men jeg savner den frodige baggrund som jeg forbinder med mit frodige vandhul. Bregnerne har ikke en chance, og det har hosta og kæmpestenbræk nok heller ikke? Jeg ville gerne have en noget ensartet frodig plantevækst på højen, på max ca. 50 cm. højde – men hvilke planter har dette frodige udseende og kan trives på den golde jord?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 12. august 2004 kl. 23.20

Det lyder som om, du er stedet, hvor jeg kan komme af med nogle af mine alt for mange betonier (stachys)(tillægsnavnet har jeg, men må finde det en anden gang).

De danner en ca. 40 cm høj, tæt pude, hvor de stærkt violette blomster stikker op over i juni, samtidig med sibirsk iris. Når blomsterne er visne og klippet væk, er resten et smukt, frodigt og ensartet grønt dække indtil frost.

Om der bliver for tørt, hvis der ikke vandes, er dog muligt, det ved jeg ikke. Men måske et forsøg værd.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Hansen, 12. august 2004 kl. 23.38

Tænk, så sidder der også andre og tænker i grønne gevækster en sen nattetime;-)
Kender ikke stachys, søgte lige hurtigt på nettet, det er jo en stor familie, men de synes alle at være ranke, opretvoksende, hvor jeg egentligt søger en vækst med mere "faldende" blade, som kan "hænge" lidt ud over dammens spejl... (på så'n en casual måde.hehe). Det ville se brandgodt ud, og så måske endda bidrage med lidt skygge til dammen, og hæmme ukrudtet? Tak for det hurtige respons!

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 12. august 2004 kl. 23.51

Du milde, det går stærkt! Jeg kom pludselig i tanker om, at jeg jo i øjeblikket er ved at rydde et stykke for blåviolette storkenæb (geranium sibirica) og vintergrønt (vinca). Om det var noget?

De sibirske iris, som jeg også har overskud af, har jo faldende, lange blade, hvis man ikke binder dem op. Der bliver måske for tørt til, at de vil blomstre, men hvis det kun er faldende blade, er det vel ok?

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 12. august 2004 kl. 23.56

Det var Stachys grandiflora "Superba". For nu at få det hele med i rette tempo.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Hansen, 15. august 2004 kl. 12.59

Ja så er jeg tilbaws igen;-) Hold da op med blomster, det var egentligt bare en efterlysning på nogle navne på vækster der kunne klare tørken, men jeg forstår at du vil afsætte blomsterne? Jeg tar lige et smut på biblioteket og finder et opslagsværk, så jeg kan gennemskue hvilke der kan trives i den jord jeg har...den er nemlig pæn tør...så vender jeg tilbage igen;-) I så fald ville det være rart hvis du bor i nærheden af Slagelse? A venter ihvertilfald lige lidt med planteskolen;-) Tak for responsen;-)

Nyt svar til emnet »Frodig vækst på solrig let leret jord savnes«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Frodig vækst på solrig let leret jord savnes

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider