Forum

Hvilken hæk egner sig?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lasse Jensen, 22. marts 2015 kl. 11.51

Hej,
Jeg har et stakit på ca. 8 m. i min have over mod min nabo som ikke er så pænt. Naboen er ikke interesseret i at skifte det endnu så jeg vil gerne dække det enten ved at sætte en hæk på min side eller evt. noget klatrende som hurtigt dækker og gerne er stedsegrønt. Problemet er at min side er nordvendt og huset skygger også en del for eftermiddagssolen, så der er ikke meget sol.

Jeg har selv forskellige forslag:
- ligusterhæk - evt. som færdighæk
- vedbend

Spørgsmål:
- Hvad er fordele og ulemper ved de to (og kan de klare sig i så meget skygge) - og der andre bud på noget der hurtigt dækker og samtidig er nogenlunde til at styre så det ikke vælter ind på naboens side?

Pft.

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 22. marts 2015 kl. 18.42

Sargents æble- er ret god. Ellers kunne hvid kornel gøre det- eller buskpotentil (snedrivebusk). hvid kornel får smukke høstfarver og røde stammer (på nyeste grene).

Lærk er også god til klippet hæk. Der er meget andet end liguster i livet! :-) Efeu ville jeg ikke bruge: Hvis hegnet omsider lægger sig, kan det være dine efeus skyld!
De er i øvrigt ikke til at udrydde!

Hvis, du vil genere din nabo: Plant brombær (med torne).

Mvh
Tine- hvis have er "temperet jungle"- brombær!

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 22. marts 2015 kl. 20.25

Hej Lasse Jensen

Hvis du vælger vedbend (efeu) får du måske det problem, som Tine skitserer - hvis stakittet vælter kan du "få skylden" - og det kan herudover blive vanskeligt at fjerne det (engang) udtjente stakit, fordi det er viklet grundigt ind i vedbendvæksten... Og du og din nabo kan ende med begge at være grundigt trætte af vedbend's fantastiske grokraft ;-)

Hvis du vælger at plante noget andet end efeu & dette andet skal plantes tæt ved stakittet og kunne klippes som hæk, vil du få vanskeligt ved at få det til at trives langs med stakittet, som tager alt lys fra kvistene på den side af hækplanterne, som vender ind mod stakittet.
De dør på den flade, som stakittet dækker. Miseren kan kun reddes, hvis man vælger en hæk, som skæres ned til 5 cm over jorden den dag, hvor stakittet fjernes. Den behandling tåler liguster og (den stedsegrønne) taks.
Begge er skyggetålende - taks tåler mest skygge.
Så selv om du kunne være indstillet på at starte med "færdighæk" kan der komme 2 - 3 år, hvor hækken "starter fra nul" - i den periode vil der så ikke være særlig meget privatliv, hverken for dig eller for naboen.

Tines forslag om en række buske kunne måske have været en løsning, hvis der var mere lys og sol og der iøvrigt er plads nok - dvs for sargentsæbler ca 2 meter mellem stakit og planter, for kornel nogenlunde det samme.
Ingen af disse egner sig til klippet hæk - og de foretrækker begge sol, så de er på grund af skyggen ikke velegnede til stedet, sådan som du beskriver det.

Men jeg tænker på, om du mon kender grunden til, at din nabo gerne vil bevare stakittet ? Der er virkelig mange muligheder:
Det kan være gammel vane ?
Det kan skyldes at stakittet er et flot stakit - og måske er et haveelement der er fremtrædende i Jeres område ?
Det kan være at naboen synes, det er uoverkommeligt at tænke på opgaven med at fjerne stakittet og gøre klar til en hæk ?
Det kan være at naboen ikke har kræfter til at gøre det praktiske arbejde med at fjerne statik og plante nyt ?
Eller måske er tanken om at skulle klippe hæk ( og købe eller låne en hækklipper) bare træls for din nabo?
Eller .....

Jeg vil foreslå, at du over en kop kaffe forsker lidt i, hvorfor din nabo mon synes som han gør - og måske kan der ud af det komme en snak om din lyst til forandring (og villighed til at lukke pungen op) ? Muligvis kan du på den måde sammen med naboen finde frem til en god løsning...

Taks eller bøg kan - men god forberedelse af jorden - være velegnede løsninger på hæk til skyggede forhold.

Jeg håber du finder en løsning, som både du og naboen bliver glade for !

Venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Hvilken hæk egner sig?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hvilken hæk egner sig?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider