Skrevet af: Benedicte W., 30. marts 2015 kl. 14.43
Er der nogen der har prøvet at dyrke rosenskovmærke og ved, om det er en dårlig idé at sætte den der hvor man også har forårsløg? Jeg har læst, at den er vintergrøn og er i tvivl om det betyder, at den skygger for små blomster som vintergæk og krokus?
På forhånd tak for alle tips!
B
Skrevet af: Knud Halskov, 30. marts 2015 kl. 17.54
Hej Bennedicte
Rosenskovmærke er ikke vintergrøn, men skyder frem nu med fine små og helt lave rosetter. Vintergækker og andre forårsløg gør den i hvert fald ingen fortræd. Rosenskovmærke breder sig villigt i løbet af foråret med lange udløbere, men man kan fjerne dem med hård hånd uden risiko for at planten forsvinder.
jeg har den flere steder i lave stensætninger, og den er ualmindelig flot, når den blomstrer sidst på foråret.
Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 30. marts 2015 kl. 17.54
Jeg har Rosenskovmærke et par steder i haven. Vintergrøn syntes jeg ikke man kan kalde den, den visner noget ned og begynder at sætte nye skud sådan cirka nu. Den forsvinder dog ikke helt som mange andre stauder, og danner desuden en meget kompakt rodkage, så jeg tror ikke det er en god idé at have den for tæt på løgvækster.
Skrevet af: Knud Halskov, 30. marts 2015 kl. 18.08
Rosenskovmærke i blomst 11. juni
Skrevet af: Benedicte W., 30. marts 2015 kl. 18.08
Mange tak for svarene og det fine billede!
Jeg tror vi prøver os lidt frem med den, det lyder som en fantastisk lille plante.
Vh
Benedicte
Skrevet af: Benedicte W., 31. marts 2015 kl. 16.11
Jeg er solgt til Rosenskovmærke! Jeg kan godt se, at hvis de danner et tykt rodnet, så skal man holde dem fri af løgplanter, men vi finder et andet sted til dem. De er da virkleig fine; tak for billede!
B
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 1. april 2015 kl. 19.46
Rosenskovmærke er meget let at så selv. Jeg fandt gode, billige frø i Forhandlerguiden.
Sidste år såede jeg en masse, og de kom alle sammen godt og groede villigt, da jeg siden plantede dem ud som bunddække under roser. Jeg tænkte, det var den perfekte plante til at lukke af for ukrudt og en matchende kulør til lyserøde roser, og det var det sådan set også.
Men jeg har i sidste uge været i gang med at grave dem op igen, da de fuldstændig dækker jorden med deres skud, og skyder og skyder. Deres rødder er overraskende dybtgående og stærke. De skal væk igen, fordi de tager for meget næring fra roserne. En fantastisk plante på det rette sted, hvor den må brede sig.
Mvh. Marie Louise
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Benedicte W., 3. april 2015 kl. 22.01
Hej Marie Louise
Tak for svaret!
Efter at have læst det gik jeg ned og ryddede et område med efeu, så kan der komme rosenskovmærke der i stedet.
Så må det godt blive sommer lige med det samme!
Vh
Benedicte
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.