Forum

Midlertidigt bunddække (våd lerjord)

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Martin Mårtensson, 7. april 2015 kl. 20.45

Hej, min ven har lige overtaget en stor gammel have som ligger på en meget stejl skråning i Kolding. Havens vedligeholdelses niveau har været minimalt de sidste 10-20 år og den var nærmest fuldstændigt groet til med brombær, elefantgræs og en masse andet. Min ven har klippet brombærene og elefantgræsset ned og fjernet en masse gamle bambus som lå og flød. Der er også blevet fældet et stort gammelt lærke træ som stod midt i haven og skyggede, ud over det er der også fældet en masse mindre træer som konkurrerede med b.l.a. Mammuttræ og Vandgran.

Så:

Nu står haven som en meget åben syd-østvendt skråning med mange kvm bar jord hvor ukrudtet bare venter på at spire. Derudover er der stadig rødder fra brombær og elefantgræs. Planen er at der kommer en med en rendegraver og graver elefantgræsset op og af vi pensler brombærene med RoundUp. Jeg har tænkt mig at komme og foretage et fladeniveelvment og måle haven op så vi kan lave nogen tegninger.

Den endelige plan for haven er ikke lagt endnu, men der skal flyttes noget jord rundt og så skal der muligvis laves nogen stier, trapper og bede, plantes noget græs og muligvis lægges en teresse eller 2 eller 3.

Men:

Min ven arbejder i København en uge af gangen og er kun hjemme i haven i weekenden. Jeg arbejder også i København, og har ikke tid til at komme med mere end en håndfuld gange om året.

Så:

Jeg ville spørge om der er nogen af jer her inde der kender en metode at holde ukrudtet væk.
- F.eks. en 1 årig bunddække plante,
- Eller ville det være smartere at brænde hver eller hver anden weekend?,
- Eller skal man bare dække jorden midlertidigt med en kæmpe dug eller et eller andet?
- Eller er der nogen der har en helt fjerde ide?

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 7. april 2015 kl. 22.21

Der stod en stor elefantgræs i vores have/legehus, da vi overtog vores hus for et par år siden.

Sæt den til gratis opgravning på dba.dk, så er der sikkert nogle, som vil grave den/dem op for jer.

Kom også af med en taks, som nogen gravede op i 10 graders frost :0)

Vores blev gravet op (efter aftale) mens vi ikke var hjemme.

Det er hårdt ved jorden at blive brændt så ofte som foreslået, det vil også afbrænde kulstoffet/mulden i jorden. Læg hellere en ukrudtsdug på, eller så græs. Eller brug et skuffejern.
Problemet ved et-årige undersåningsplanter er, at de nok ikke konkurrerer særlig godt med fx græs, tidsler og mælkebøtter, eller hvad der ellers dukker op.

Måske en morgenfruemark? Eller dyrk squash eller græskar. De vil kunne dække store arealer.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Mårtensson, 7. april 2015 kl. 22.23

Tusind tak, det var meget brugbart! :-)

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels V., 8. april 2015 kl. 7.47

Har i overvejet hvad der sker på en "meget stejl skråning" når det regner og i har fjernet alt hvad der kan holde på jorden?

Når nu i har klippet det hele, bør i vel kunne holde det nede med en god plæneklipper, den ene gang om ugen.

Generelt vil jeg fraråde at alt fjernes, inden man overhovedet har en plan. Husk på at fx træer er mange år om at opnå den ønskede størrelse og ofte kan eksisterende elementer indgå i den nye plan.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Mårtensson, 8. april 2015 kl. 20.48

Vi har snakket om at styre regnvandet, vi har ikke lige fundet ud af hvordan men min ven snakker om at lave en snoet rende, og ellers tænker jeg på at lave nogen dræn.

Der står stadig en MASSE Rhododendron og nogen store træer som vil blive stående.

Den med plæneklipperen lyder som en god idé.

Du har ret i det med ikke at fjerne inden planen, men vi har stadig gemt en del træer, og buske som fx. ahorn, hassel, Rhododendron, parykbusk, mammuttræ, Thuja, vandgran, Forsythia og flere endnu.

Tak for svaret. :)

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 9. april 2015 kl. 17.45

Brombær skal graves op... Det med at klippe og pensle stabbene, har ikke fungeret her. Rødderne bliver bare kraftigere, hvis man kun klipper, og så skal man blive *ved* med at klippe! Jævnligt! Plæneslåeren kan være en løsning, men de er (i det mindste hos mig) nemme at grave op nu.

Ahorn- (og asketræer!) vil jeg ikke have i haven: De selvsår sig meget gerne på ubekvemme steder.

Regnvandsbassin? Det kan laves som vandplante og sumpbed plus padder også kan yngle i den. Hvis man indretter den med terrasser, og har dele af den i skygge (men ikke træer, der hælder mængder af blade af i den), så kan sådan en dam løfte haven.

Mvh
Tine- der ønsker sig en padde-dam, men er bange for frøer og tudser... :-D

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels V., 9. april 2015 kl. 21.04

Tine - du skal bare lade være med at kysse på dem - så bliver manden din sur :-D

Hvordan tænker du en dam på en "meget stejl skråning"?

Martin - det lyder godt at i ikke bare har jævnet alt.
Pas på med det vand - det har MEGET størrer kræfter end man lige tror;-)

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 10. april 2015 kl. 16.22

Jeg var noget chokeret, da jeg læste jeres første indlæg - man fjerner ikke træer og anden beplantning, inden man har en plan.
Det trøster mig at I ikke gik så hårdt til værks, som det lød.
Vi flyttede ind her i 1980 og ville fælde en stor blodbøg. Derfor satte vi drivhus under den det følgende forår.
Men i løbet af sommeren opdagede vi, at vi ikke kunne undvære bøgen.
Vi har stadig både blodbøgen med drivhuset under, selv om lysindfaldet i drivhuset er under det optimale.

Nyt svar til emnet »Midlertidigt bunddække (våd lerjord)«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Midlertidigt bunddække (våd lerjord)

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider