Skrevet af: Søren Pedersen, 8. april 2015 kl. 20.36
Hej allesammen
Jeg har lavet en blomsterbue af rionet, der skal fungere som indgangsportal til en del af haven. Da buen står i forbindelse med en gul-orange-rødt bed med andre sommerblomster, har jeg købt disse til at klatre på buen:
www.blomsterverden.dk/product/chilean-glory-flower-4926/
Der står på hjemmesiden og i Gyldendals store havebog at den dyrkes som 1-årig. Men på posen, som jeg nu har modtaget ser det ud som om at den skulle have været sået sidste år for at give blomster i år.
Har nogle af jer erfaring med denne plante? Kan jeg godt få dækket min bur med blomster i år, eller bliver det bare grønne blade? Bør jeg forspire frøene?
Skrevet af: Tine Horsum, 8. april 2015 kl. 21.08
Der er jo også Lathyrus, (de duftende af dem er to-årige) og Tallerkensmækker (findes i et utal af farver efterhånden- heraf er en del klatrende)
Jeg kender ikke den plante, men selvom den skulle være to-årig, kan du nå at redde din bue endnu.
Pralbønner, kan også gøre det...
Mvh
Tine- der ikke ligefrem farveafstemmer mine planter... Så ville jeg ikke have chockingpink-geranier opad mit lille gamle rødstenshus... ;-D Men jeg går ind for genbrug.
Skrevet af: Søren Pedersen, 8. april 2015 kl. 21.37
Lathyrus havde jeg også overvejet. Nu har jeg jo bare købt de andre frø, så hvis nogle herinde tror på at jeg vil kunne få blomster ud af dem i år, ville det jo være dejligt at kunne bruge dem.
Tallerkensmækker er allerede en del af repertoiret.
Pralbønner kunne også være en mulighed, men deres blomster (I hvert fald ikke sen sort jeg lige har på lager) er bare ikke så prangende.
Det er heller ikke fordi at vi farvekoordinerer vores bede. Gule blomster passer bare sjældent særlig godt sammen med andre, og da min kæreste godt kan lige gule blomster, så blev vi enige om at lave et bed, hvor de gule blomster stod sammen med andre varme farver.
Jeg vil stadig meget gerne høre fra folk der har erfaring med Eccremocarpus scaber.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 9. april 2015 kl. 5.38
Prøv at se her :
www.albinusfro.dk/shop/skoenhedsranke-%92tresco-1309p.html
Skrevet af: Søren Pedersen, 9. april 2015 kl. 8.56
Tak for linket Anne-Grethe. Jeg vidste ikke at den hedder Skønhedsranke på dansk. Det hjalp jo en hel del.
Skrevet af: Freya Grossmann, 9. april 2015 kl. 9.26
Ellers vil jeg anbefale en clematis, da de er flerårige. For at dække rionettet, bør du vælge en sort, der er kraftigvoksende - evt. Remonterende.
Lathyrus vil efter min erfaring ikke nå de to-tre meter op, og der skal mange til, for at dække rionettet.
Skrevet af: Svend Høst, 9. april 2015 kl. 9.34
Indlæg nr. 3 er ren gratis reklame.....
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 9. april 2015 kl. 17.20
Svend Høst, det var absolut ikke ment som en reklame. Jeg lagde linket ind til Søren, fordi der er en god beskrivelse af hvordan man sår planten.
Desuden kunne jeg da aldrig finde på at give 27 kr for frø, som jeg andetsteds kan købe for en 10´er.
Hilsen AG.
Skrevet af: Svend Høst, 9. april 2015 kl. 18.14
Nej det ved jeg godt , men der er frøfirmaer som betaler for reklameplads her på siden , og de må føre sig snydt......
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.