Forum

Hjertetræ med blomster

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. april 2015 kl. 14.48

Måske har jeg aldrig kigget så nøje på mit hjertetræ i udspring. I dag fik jeg øje på nogle rakler ved bladets udspring.
da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Hjertetr%C3%A6
Nu har jeg læst mig til at det er hanrakler og at blomsterne er små røde blomster. Mit spørgsmål: har hjertetræet både han- og hunblomster på samme træ?
Jeg har kigget grundigt efter hunblomsterne, men har ikke fundet nogen.
Ingeborg

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 15. april 2015 kl. 16.53

Hej Ingeborg
Efter hukommelsen er der hjertetræer, der bliver hanner og nogle bliver hunner, så de skulle ikke kunne have både han og hunblomster.

Derfor skal man også have mange sammen, hvis der skal kunne høstes spiredygtigt frø.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 15. april 2015 kl. 20.45

De skal have en vis alder for at vise om det er hanplanter eller hunplanter.
Det hængende hjertetræ er en hanklon og det rødbladede er en hunklon.
De alm. kan være det ene eller det andet.
Her et foto af hver.
Hilsen
Anne Marie

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 15. april 2015 kl. 20.46

Foto af hunblomsterne.
Anne Marie

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. april 2015 kl. 12.06

@Anne Marie
Tusind tak for svaret og billederne. Jeg skulle have været opmærksom på hanblomsterne inden bladene kom frem. Det betyder vel også at man ved købet ikke kan sige om man vil have et han- eller et huntræ? Mit store hjertetræ er mindst 20 år gammelt. Det havde en god størrelse da vi købte det - og det er nok 15 - 16 år siden.
Jeg købte et andet hjertetræ sidste år, som jeg plantede et sted, hvor der tidligere havde stået en gammel blågran. Det skrantede lidt sidste sommer - sikkert på grund af vandmangel. Det er jeg opmærksom på i år.
Mange hilsner
Ingeborg

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. oktober 2015 kl. 20.10

Kan man forvente at evt. frø vil være spiredygtigt?

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 25. oktober 2015 kl. 20.34

Ja, mine frø spirer ca 90% om foråret efter at have ligget i koldhus vinteren over.
De bare pletter i spirekassen skyldes for tæt såning = svampeangreb.
De overlevende 500 er nu 30 cm høje.
Anne Marie

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. oktober 2015 kl. 20.44

Tak Anne Marie, det må jeg prøve, når nu jeg får opskriften også:)

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. oktober 2015 kl. 21.40

Det ser spændende ud. Er de små 30 cm høje planter priklet ud i potter - eller bare i kasser med stor afstand imellem? - (Ikke fordi jeg skal gå dig i bedene:-) - ren nysgerrighed. Det er en skam at du bor så langt væk.
Venlige hilsner
Ingeborg

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 26. oktober 2015 kl. 10.12

Jeg prikler først ud til foråret, da de 500 store har kvalt de små, så nu står de med passende afstand i såkassen, som står ude vinteren over med dække over, så de ikke drukner og fugle ikke piller.
Hjertetræ forrest til venstre.
Hvor bor du da?
Du må gerne gå mig i bedene. Jeg har rigeligt at se til.
Hilsen
Anne Marie

Nyt svar til emnet »Hjertetræ med blomster«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hjertetræ med blomster

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider