Skrevet af: A.K. Rasmussen, 20. april 2015 kl. 20.32
Kære Forum.
Min højt beundrede ovennævnte er tilsyneladende død...
I august da vi kom hjem efter en uges ferie, var bladene svedet helt brune og var indtørrede. Jeg tænkte at det jo nok havde været urimeligt varmt, men træet havde efterhånden 4-5år på bagen på stedet og var placeret i leret/normal-ikke fugtig jord, med sol om morgenen til kl. 10-11 og lidt om aftenen og halvskygge/skygge om dagen. Kan afsvedningen have taget livet af den?
Måske var jeg lidt for rundhåndet med gødningen i foråret, som det normalt ikke har fået meget af, for det var vokset meget i denne sæson.
Der stod en anden Acer jap. ved siden af den, men i mere skygge, og den døde langsomt i flere etaper med visnende grene for et års tid siden, hvilket jeg tilskrev svamp. Kan den have smittet den uden at jeg har set tegn på det?
PS. jeg har læst jeres acer tråde, men der står ikke så meget om lige denne art.
Venlig hilsen
Anders
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 21. april 2015 kl. 8.56
Den er sikkert død af den samme svamp, som den anden.
Rigtig mange jap.løn bliver angrebet og dør efterfølgende.
Kun et råd herfra: lad være med at plante podede jap. løn i haven efter svampens hærgen.
Kender det selv fra min gamle have.
Anne Marie
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 28. april 2015 kl. 8.56
Hej Anne Marie.
Jeg tvivler lidt på svampen, da der ikke har været nogen misfarvning af grene eller langsomt død af enkelte grene op til. De andre japanske løn jeg har, har det glimrende...
Det er bare for at høre om nogen har erfaring med præcis denne sort ift. solafsvedning eller gødning.
Men tak nu alligevel:-)
Venlig hilsen
Anders
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.