Skrevet af: Birte Bundgaard P., 20. april 2015 kl. 21.43
Jeg har et ca 3 m langs smalt (40 cm) bed mod nord, hvor jeg gerne vil plante et par af de hårdføre Endless Summer hortensier. Der er morgensol i 3-4 timer og skygge resten af dagen.
Og så er der i øvrigt læ.
Kan de klare den placering ... og er de mon for store til det smalle bed? Der er terrasse til den ene side af bedet og græs til den anden side med en kantsten som afgrænsning.
Skrevet af: Jette Møller, 21. april 2015 kl. 6.55
Man skulle tro det var mit bed du beskriver, i mit har jeg hortensia, ikke købt som specielt hårdføre, men de kommer stædigt hvert år. Der står også sankthansurt, hasselurt samt diverse løgplanter. Fordelen ved dette nordvendte bed er, at især tulipanerne blomstrer lidt senere (hvis rådyrene ikke har ædt dem) Primula kan også godt lide skygge
venligst Jette
Skrevet af: Birte Bundgaard P., 21. april 2015 kl. 14.03
Hej Jette
Tusind tak! Nu tør jeg godt tro på, at hortensia kan trives i mit skyggefulde bed! Også god ide med primulaerne. Den ide snupper jeg!
Venlig hilsen Birte
Skrevet af: Kristian Olsen/ Vejs Havecenter, 22. april 2015 kl. 21.45
Hortensia Endless Summer klarer sig fint i det skyggefulde bed.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. april 2015 kl. 22.08
Hej - Jeg havde også bange anelser da jeg plantede mine hortensia (ganske almindelige potteplanter fra stuen) i et smalt bed på husets nordside - endda under et tagudhæng. De gror og blomstrer over al forventning.
Ingeborg
Skrevet af: Birte Bundgaard P., 23. april 2015 kl. 19.16
Tusind tak for de gode svar. Nu gælder det bare om at få fat i planterne :-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.