Skrevet af: Lise D, 25. april 2015 kl. 23.08
Jeg skal have lavet tre store i stenblokke på ca. 2 x 80 cm.
Jeg vil plante lavendel hele vejen rundt langs kanten men hver er pænt at kombinere det med?
Busk roser, forglemmigej eller noget helt tredje? Jeg synes det er svært, at vurdere hvad der passer sammen.
Skrevet af: Freya Grossmann, 26. april 2015 kl. 11.24
Forglemmigej er jo fine, men blomstrer meget tidligt på foråret, så du har ingen glæde af dem sammen med lavendlerne, men forlænger sæsonen i bedet.
Roser er jo skønne, sammen med lavendler. Om det skal være storblomstrede, buskroser eller noget tredje afhænger nok af smag og behag. Men det er vel en "klassiker" at kombinere de to planter, og det er der nok en grund til :0)
Men der er jo også mange skønne stauder, der ville passe godt sammen emd lavendel. Tror bare, jeg ville holde mig til blå, røde og lilla farver.
På biblioteket kan du gratis låne diverse havemagasiner og bøger med billeder, der kan give dig inspiration. Tror, du får mere inspiration, ved at se billeder end ved at få skriftlige svar herinde?
Skrevet af: Mette Lund, 26. april 2015 kl. 18.14
Jeg har plantet pragtrøllike coronation gold og vortemælk ved siden af lavendelerne- de er begge gule og det synes jeg passer godt til og så trives de i samme jordtype. Ellers er lavendler da også fine i den klassiske kombination med lyserøde roser
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.