Skrevet af: Henry Gregersen, 8. maj 2015 kl. 19.41
Jeg prøvede sidste år en murerbalje som blomsterkrukke, det var vældig godt, desværre er de jo ikke så pæne, er der en god ide til at beklæde baljen udvendig, så man ikke kan se at det er en billig balje ?
Skrevet af: Søren S Duun, 8. maj 2015 kl. 19.59
Du kan jo altid male den hvid for så bliver den ikke så varm
Men om man kan gør det pænt, ved jeg ikke .
Skrevet af: Henry Gregersen, 8. maj 2015 kl. 20.07
Ja, det er måske pænere end sort plastik. Lyder egentlig ret godt og enkelt.
Tak for ideen.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. maj 2015 kl. 21.05
Hej
Jeg har ofte malet sorte plastikspande med alle mulige rester af plastmaling (Det er jo plast i forvejen :-) Jeg har taget flere farver, f. eks. grå, grøn og hvid og har duppet farven på med en svamp. Det giver en fin marmoreret overflade.
Ingeborg
Skrevet af: Henry G., 8. maj 2015 kl. 21.17
Jeg bruger også murbaljer til forskellige planter, bl.a. til vores strelitzia, jeg savede lister i forskellige bredder fra 3 - 5 cm, borede huller på tværs, så en 2 mm tråd kunne føres igennem i begge ender, placerede listerne på baljen hele vejen rundt fra gulv til under vulsten, nederst sidder listerne tæt sammen, øverst med mellemrum. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Henry Gregersen, 8. maj 2015 kl. 21.52
Tusind tak begge to, de lyder da rigtig gode begge forslag, jeg vil prøve mig frem, hvad er det for nogle lister " navnebror "
Skrevet af: Henry G., 9. maj 2015 kl. 11.06
Listerne lavede jeg af et par knastfrie brædder med forskellig tykkelse, ved at save dem på langs med en bredde på 1,5 cm, derved får man samme tykkelse af sit mesterværk hele vejen rundt om baljen når det er færdigt. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Henry Gregersen, 9. maj 2015 kl. 14.22
Noget lign havde jeg tænkt på, bare med bambuspinde, de er jo rigtig gode de der billige murerbaljer. Og nu kommer de jo til at se " dyre " ud.
Tak igen
Skrevet af: Freya Grossmann, 9. maj 2015 kl. 15.35
Man kan også få selvklæbende bogbind/hyldepapir med forskellige mønstre, fx blomster, stribede osv. Om det er pænt, afhænger af valget af papir og øjet der ser.
Går det "galt", er murerbaljerne heldigvis frygtelig billige. Jeg bruger dem også til prydplanter på terrassen, da deres volumen vs. Pris gør dem meget attraktive.
Skrevet af: Henry Gregersen, 9. maj 2015 kl. 15.48
Ja det var jo også en mulighed, tak, hvor finder man den slags henne ?
ja de er jo så billige at det næsten er billigere end en bærepose.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.