Skrevet af: Mette Sørensen, 4. juni 2015 kl. 17.59
Myrerne har invaderet jorden omkring mine pæoner, således at de nu står med en lille fordybning ved roden. Et par af dem er også knækket helt nede ved jorden :(
Hvad gør jeg? Jeg vil helst ikke bruge gift, men på den anden side vil jeg jo heller ikke have ødelagte blomster..
Har vedhæftet et billede, så I måske bedre kan se hvad jeg mener :)
Skrevet af: Boi Jensen, 4. juni 2015 kl. 18.05
Hej Mette
Myrer er tegn på at der er noget sødt at hente og enten har du lus i dine pæoner - kig godt efter og klem dem, hvis du finder nogle - og senere vil myrerne gerne have noget af nektaren i pæonerne, men den tror jeg ikke de kan finde endnu, når blomsterne står i knop.
Det er nok blæsevejret, der har gjort at de vælter -find en bambuspind eller lignende og bind med forgængelig snor - jeg bruger bast og så er den klaret. De skal ikke ligge ned, men vejret er ikke nemt at styre og så store planter kan ikke holde til en storm som vi har haft den sidste uges tid.
Skrevet af: Anders Spælling, 4. juni 2015 kl. 20.56
Ja, myrerne er bladlusens bedste ven. De både beskytter bladlus mod andre insekter, og bærer dem op på planter som lusene kan suge på. Så det er et god bud. Jeg har lige haft success (tror jeg) med at sprøjte de grønne bladlus med hakkede tomatblade opløst i vand natten over. Siet dem igennem et kaffefilter og så sprøjt på bladlusene. Test dog lige forsigtigt om planten også tager skade. Det er ikke ligeså effektivt som gift, men ganske økologisk, og gratis hvis du har eller kender en der har tomatplanter.
Skrevet af: Tom Andersen, 5. juni 2015 kl. 9.19
Hej Mette
Som Boi er inde på, så er det ikke myrerne der skader dine Bonderoser.
Jeg kan se, at du ingen jorddække har og dermed får du varm tøt jord i overfladen, hvilket myrer elsker.
Overvej om ikke du skal have noget brunt jorddække eller bunddækkeplanter under Bonderoserne i stedet for bar, død jord.
Det giver også "mere liv i haven" i form af insekter og dermed fugle.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.