Skrevet af: Kristina Aaes, 8. juni 2015 kl. 11.06
Ja det lyder måske lidt grisk, men fakta er at jeg ikke er havemenneske, men ikke desto mindre har vi købt et hus hvor der er en tilhørende have FYLDT med planter i alle afskygninger og blomster! Så jeg skal kende dem inden de bliver revet op og erstattet med græs. Hvis nu nogen af planterne kan få et andet hjem og sted hvor de virkelig er værdsat så skal de da have muligheden. Så here goes: jeg har denne her plante, den ligner lige ud en OND rabarber med torne på stængler og blade! Hvad er det for en fætter og er den noget værd? Eller sker der ikke noget ved at den blot bliver fjernet.
Skrevet af: Freya Grossmann, 8. juni 2015 kl. 11.31
Åh, jeg bliver så trist af at læse sådan et indlæg!
Det er er klar misforståelse, at græs kræver mindre arbejde end bede! Fra medio april til medio oktober skal græsset slås igen og igen! Og igen! Har netop været på hospitalet i tre uger, hvor min mand gentagne gange måtte hjem og slå græs.
Bedene kan vi komme efter på en formiddag, hvor vi fjerner fuglegræs og lidt brændenælder - og græs.
Veletablerede bede skal måske have en smule lugning 1-2 gange i sæsonen. Jo tættere jo mindre lugning!
Kan ikke huske navnet på din plante - men den er med sikkerhed ikke hverken OND, rabarber eller pasningskrævende!
Evt overskydende planter kan afsættes på deljorden.dk eller dba.dk. Folk vil endda grave dem op for dig.
Men jeg foreslår, at du sætter dig ned og nyder den nuværende have hen over sommeren. Og også nyder det dyreliv og farveorgie, som planterne skænker dig.
Og til efteråret kan du så afgøre, om der er planter, der skal bortgives.
Måske bor der alligevel en lille havesjæl inden i dig? Måske skal man give den lov til at komme ud?
Du kan i øvrigt få masser af ideer til at dyrke have uden overarbejde her på siden.
Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 8. juni 2015 kl. 13.52
Det er en Gunnera manicata (Mammutblad). Den skulle nok kunne afsættes uden de store problemer. Så slipper i også for selv at grave den op.
Skrevet af: Kristina Aaes, 8. juni 2015 kl. 14.11
Tak for svar. Det er jo ikke for at træde nogen over fødderne. Jeg tænker bare at jeg vil give andre lov som gerne vil have sådanne planter til at få dem, når jeg ikke selv har lyst til at beholde dem.
Skrevet af: Anders Spælling, 8. juni 2015 kl. 22.20
en græplæne kræver også meget pasning udover slåningen (1 gang om ugen) for at holde den pæn. en have fyldt med planter kan godt passe sig selv når den først er etableret. Og er langt pænere. Og så prøv lige at komme hjem fra en 3 ugers ferie. Frem med leen...
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 8. juni 2015 kl. 22.32
Hej Kristina
Synes det er flot, at du tager dig tiden og besværet med ar afsætte planter, som andre måske kunne få glæde af, i stedet for bare at rydde alt og køre det bort.
Jeg er sikker på, at når du har truffet det valg, du har, så er det på baggrund af mange overvejelser.
Held og lykke med din plæne :-)
Skrevet af: Lise Sonne, 16. juni 2015 kl. 14.54
Hej Kristina
Jeg synes det er vældig fint at du betænker andre mennesker med de planter du ikke har lyst til at have i din have og mht til denne her Gunnera manicata, så forstår jeg dig godt. I mine øjne er den grim, men fordi den er lidt vanskelig, så er det tit en af de planter som mine have-nørde-venner ( er selv have-nørd) synes er mægtig interessant. Bortset fra det så er rådet om lige at se tiden an i jeres nye have, før I flår alt op, et godt råd. Det er nemlig superdyrt at gå på planteskole og købe nyt. Få evt en havekyndig ud og fortælle jer, hvad I har i haven. Det er nemmere at træffe valg, når det sker på et oplyst grundlag. Håber du kommer til at holde af haven. Det lyder som om, at den har været vigtig for dem som havde den før. Med venlig hilsen Lise
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.