Skrevet af: Bente Røsling, 27. juli 2015 kl. 14.00
Hej Alle, som barn fandt jeg engang en sten som var meget smuk - halvt glas og halvt slagge/sten. Jeg har senere hørt, at det er en slagge fra et glasværk. Er der nogen, der ved, hvor man kan skaffe sådanne slagger? Jeg har læst, at i Helsingør var det almindeligt at lægge slagger fra glasværket som pynt i haverne, men hvordan skaffer man dem? Jeg bor på sydsjælland, ikke så langt fra Holmegaard Glasværk, men det vist ikke i funktion for tiden (det er jo sådan lidt on and off).
Jeg vil være glad for tips og ideer til hvordan jeg kan få fat på nogle glasslagger.
Mvh. Bente.
Skrevet af: Anja Egeriis, 27. juli 2015 kl. 14.51
Holmegaards Glasværk har vist en hjemmeside - måske skulle du kontakte dem?
Skrevet af: Bente Røsling, 27. juli 2015 kl. 15.24
Holmegaard Glasværk har vist ikke en aktiv hjemmeside for tiden. Det skal jo omdannes til museum. Der er en hjemmeside for salg af Holmegaard produkter, men virksomheden ligger i Hørsholm, ikke ved glasværket i Holmegaard.
Skrevet af: Lars Holt, 27. juli 2015 kl. 16.11
Jeg færdes med års mellemrum i Holmegårds mose.
Så vidt jeg husker lå slaggerne udenfor hegnet mod øst. Der hvor vi kom ind til mosen, da jeg var barn.
Men gå en tur i Holmegårds mose - det er en fin tur. Så kan du jo samtidig se, om der er ryddet op.
Skrevet af: Anja Egeriis, 27. juli 2015 kl. 16.32
Skrevet af: Bente Røsling, 28. juli 2015 kl. 15.22
Det lyder spændende med en tur i Holmegårds mose, det vil jeg prøve. Anja, hjemmesiden er ikke for selve glasværket, det er gået konkurs og bliver i bedste fald omdannet til museum.
Skrevet af: Anja Egeriis, 28. juli 2015 kl. 15.38
Det ved jeg - men derfor kunne det jo godt være, at de kunne hjælpe. Og det ved man jo kun, hvis man spørger :)
Skrevet af: Bente Røsling, 28. juli 2015 kl. 16.39
Jeg er skam glad for alle tips! Øh, Lars, hvordan kommer man lettest til den del af mosen, du nævner, jeg er ikke stedkendt i Holmegård?
Skrevet af: Lars Holt, 29. juli 2015 kl. 15.00
De seneste gange, jeg har været i mosen, har vi parkeret på den store parkeringsplads ved glasværket. Derfra er vi gået vest om fabrikken. Men i gamle dage gik vi øst om.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.