Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. august 2015 kl. 22.11
Fordi grenene på to af mine hortensiaer var spinkle og tynde, så de slet ikke kunne holde sig oprejste med mange blomster, klippede jeg dem helt ned i foråret i håb om at få færre, men stabile grene. Jeg vidste, at de ikke ville få blomster. Imidlertid har de alligevel fået enkelte blomster og stilkene/grenene er blevet tykke og stabile.
Jeg ved ikke, hvilken sort det er, men jeg har fået dem som potteplanter til vores sølvbryllup for 30 år siden.
Åbenbart hører de til den sort, som kan blomstre på nye grene.
Eller er det en undtagelse?
Ingeborg
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 31. august 2015 kl. 9.28
Det er helt normalt på de 'gamle' sorter. I gamle dage klippede man macrophylla-sorterne helt ned som stauder, og de blomstrede fint i høst som er deres natur.
De nye industrielle sorter er ikke avlet til det, derfor kan de have svært ved at blomstre efter en hård vinter, hvor grenene fryser tilbage.
Nyd dine høstblomster og stærkere grene.
Hilsen
Anne Marie
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.