Skrevet af: Katrine Hvass, 11. december 2015 kl. 18.19
Hejsa,
jeg ryddede mit bed for - primært - skvalderkål, og kan nu se, at små, mikroskopiske, grønne skud, er på vej op.
Kan nogle give et bud på, hvad det kunne være?
Skrevet af: Gartner Duun, 11. december 2015 kl. 18.37
Når de næste hold blade kommer, så er det nemmere at bestemme dem, men det kan være at det først bliver til foråret .
Mit gæt er fuglegræs. Har du meget at dette?.
Skrevet af: Lars Holt, 11. december 2015 kl. 20.48
Det er kun kimblade vi ser, så det er for tidligt. Men du må have haft mange af den plante mellem skvalderkålen.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 12. december 2015 kl. 6.13
Det kunne meget vel være......-skvalderkål. Med mindre du selvfølgelig har pillet skærmene af inden de har blomstret og smidt frøene?
Skrevet af: Karen Andersen, 12. december 2015 kl. 9.32
det ligner det jeg har i et bed, hvor der har stået
portulak. Kunne det være muligt?
Skrevet af: Katrine Hvass, 12. december 2015 kl. 13.49
Tak for bud!
Det kunne være sjovt med fuglegræs og portulak, da de øjensynligt er spiselige og den sidste spækket med omega3. Men i min have lader det til, at der er alt andet;-)
Hmm... det var vist hovedsagligt skvalderkål, der blev fjernet... Jeg ryddede bedet for en mdr. tid siden, så det kan måske godt være, at det er frø fra skvalderkål, der har selvsået. Det overrasker mig lidt, at de allerede vokser nu og ikke først i næste sæson. I så fald har de en ret hidsig vækst!
Skrevet af: Else B.H., 12. december 2015 kl. 18.00
Det ligner meget kimbladene fra skvalderkål - eller rettere fra vild kørvel, gulerod, persille og de andre skærmplanter der er i familie med skvalderkål - så mit bud er at det er nye små skvalderkål-planter
Skrevet af: Gartner Duun, 13. december 2015 kl. 19.49
Jeg bliver nød til at komme med en rettelse og det er at det ikke er fuglegræs du har så meget af . Ifølge landbrugs infos ukrudts nøgle har fuglegræs runde kimblade og ikke spidse som jeg fejlagtigt troet.
Når man ser de næste blade er man ikke i tvivl om at det er fuglegræs man har at gøre med.
Skrevet af: Katrine Hvass, 14. december 2015 kl. 14.53
Ok;-)
Jeg holder øje med dem....
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.