Skrevet af: A.K. Rasmussen, 11. december 2015 kl. 22.43
Kære Forum.
Efter det voldsomme snefald for nyligt med efterfølgende våd jord efter tø og så storm, valgte jeg inden stormen af opbinde flere træer, da jeg var bange for at den våde jord kombineret med vinden ville kunne vælte/tippe træerne.
Omvendt kan man argumentere for at træerne ikke kan bøje lige så meget med vinden og dermed afbøje dens kraft og derfor måske lettere vil knække over opbindingen, ift. hvis ikke de var opbundet. Desuden ville de fleksible stammer der gav efter for sneen uden at knække, lettere knække ved et nyt massivt snefald.
Hvad er jeres holdning/erfaring?
Venlig hilsen
Anders
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. december 2015 kl. 10.47
Jeg kan kun tale af personlig erfaring, uden videnskabeligt bevis.
jeg har støttet mine prydtræer med store kroner after at nogle af dem væltede efter sne, blæst og regn. Det kan ikke være godt at rødderne løsrives gang på gang. så hellere støtte ved træet.
ingeborg
Skrevet af: Doris Møller, 12. december 2015 kl. 10.56
Hej A.K. Rasmussen
Jeg plantede et æbletræ for fire år siden. Jeg bandt det op til to tykke stokke. Men vinden knækkede begge stokke under enten Allan eller Bodil for et par år siden. Selve træet var fleksibelt og kunne nemt klare stormen, uden at tage skade.
Jeg satte en ny og endnu kraftigere pæl af frisk træ ved. Men den knækkede under stormen Helga for nylig. Heller ikke denne gang led det unge, fleksible æbletræ nogen skade.
For eftertiden vil jeg løsne rebet, når der varsles storm, for det er da for dumt med alle de knækkede pæle. Men jeg synes, at jeg normalt er nødt til at have en pæl ved, da træet ellers vil blive skævt. Det vil jo læne sig mod nordøst, når det hele tiden bliver blæst i den retning.
Om man skal tøjre træerne eller tværtimod løsne dem ved stormvarsel må vel bero på et skøn, hvor man både tager jordbundsforhold og det enkelte træs fleksibilitet i betragtning.
Med venlig hilsen
Doris Møller
Skrevet af: Anonym bruger, 12. december 2015 kl. 13.05
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 12. december 2015 kl. 13.16
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: A.K. Rasmussen, 13. december 2015 kl. 21.48
Tak for alle svarene!
Jeg tror generelt det afhænger lidt af hvilken type træer vi taler om - er der et overfladisk eller dybtgående rodnet, er veddet skørt eller fleksibelt, fanger kronen meget vind eller ej...
Det er nok, som I er inde på, lidt med at gøre sine egne erfaringer med hvert enkelt træ under de forhold de nu står og så lægge en taktik.
Tak for input :-)
Venlig hilsen
Anders
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.