Forum

Kæmpe bed – forårsprojekt

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Katrine G., 12. marts 2016 kl. 9.51

Hej
Jeg og kæresten købte i sommers hus, med dertil hørende have. Huset havde da stået tomt ca 2 år.
I haven er anlagt et kæmpe bed, der er bygget op som en lav vold med stenkant rundt. Et bud er der ca er 50-70 kvm. I bedet er der i den ene ende en kæmpe hængepil med lidt roser og liljer under, og i sommers et tæt tæppe af meterhøj skvallerkål og citronmelisse, så højt vi måtte grave et lille magnoliatræ fri og plante den om med det samme. Roserne opdagede vi først da citronmellissen gik ud, vi kunne simpelthen ikke se dem under alt det lort.
den anden ende er aflang og med forskellige stauder jeg ikke kender, bonderoser, alm roser, magnoliatræer og buske. Og meget andet. Der ud over er der alt fra græs, havre, skvallerkål osv.
Træenden liger mod nordvest, staudeenden liger mod sydøst.

Hele bedet har været urørt i flere år og det bærer det præg af. Da jeg har ferie i uge 15 planlægger jeg det er der jeg skal i gang med at rette op på det. Der er ikke råd til prof. Hjælp udefra.
Og det kræver jo så lidt forberedelse, hvorfor jeg skriver nu efter lidt gode råd og ideer hos jer.

Jeg vil gerne af med ukrudtet, skvallerkål og citromelissen ( og liljerne, men det er da til at overkomme), og vil så i stedet gerne have et lavt bunddække eller et par slags der kan stå og lukke af for ukrudt, men som ikke rager for højt op og slår alt det andet ihjel.

Jeg har overvejet om man kan grave alle de små stauder op, ligge dem til sidde og simpelthen manuelt grave 10-20 cm af jorden i hele bedet, og så rundt om de større budske og træer man ikke kan flytte på. Evt flytte roserne til den anden ende af bedet, da de intet sol får under det store træ og virker meget som lange stilke derforsøger at få,bare lidt lys..
Under træet plante et eller andet der kan hamle op med det citronmelisse og skvallerkål jeg evt. Måtte misse i den manuelt afgravning.
Og et meget lavt bunddække i staudeenden.

Har i en tanke om hvorvidt det burde kunne lade sig gøre med en sådan fysisk afgravning i forhold til ukrudtet?
Har i ideer til hvilke bunddække jeg kunne kigge på til de to ender?
Noget som ikke fucked det hele op som citromelissen ( jeg antar den har været plantet engang, men ved det ikke).

Jeg kan godt lide en nyttehave, vil man evt. Kunne plante lidt bærbuske i træenden?
Da bedet er så stort har det betydning hvad evt planter koster kontra hvor meget de dækker. Jeg ønsker mindst muligt fri jord der skal lues.

Mvh Katrine G

1 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 12. marts 2016 kl. 10.29

Istedet for at grave den gode muldjord af så brug en stennedlægnings fræser. Den lægger sten og ukrudt og græstørv ned og muld ovenpå.
Som bunddække kan jeg anbefale Geranium.
De findes i mange farver og højder og kan hamle op med skvadderkål.
Mvh

2 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 12. marts 2016 kl. 10.47

Katrine, tillykke med haven :)

Umiddelbart er min anbefaling at gå langsomt frem og arbejd hen imod det du drømmer om. Imens kan du identificere de forskellige planter du har overtaget fra de tidligere ejere og prøve at forstå, hvad de havde af ideal.

Hvis du vil helt af med skvalderkålen, er der ingen ved udenom en total opgravning og manuel rensning af bedet. Det tager et par år, hvis du er grundig. Tro ikke på at en gang gift gør dit haveliv nemmere - det giver dig bar jord og en masse spirende ukrudt.

Citronmelisse breder sig friskt, men er ret nem at luge væk.

Nyd den frodighed du har og gå stille frem i et angreb mod de planter der truer dine favoritter. Jeg gætter på, at du har mange fugle i haven?

3 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Katrine G., 12. marts 2016 kl. 12.25

Tak for svar.
Det kan godt være jeg skal have lidt mere tålmodighed med ind over projektet, men det er ikke nemt når det er det bed der afskærmer have og hus ud mod offentlig vej. Det ser herrens ud ;)
Kan man køre med en fræser når det ikke er plant? Og er lavet som en vold med små kringelkroge ind mellem buskene?

Vi har masser af smådyr i haven ja. Foruden vores egne som også færdes i haven. Så gift er udelukket.
Ligesom jeg heller ikke ønsker presenning over for at slå ukrudtet ud. Det vil være synd for de mange gode planter i bedet. Og igen se skidt ud i lang tid.

Billedet af staude enden.

4 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Katrine G., 12. marts 2016 kl. 12.28

Og billede af træ enden der om et par måneder står i lårhøj skvallerkål og citronmelisse ;)

5 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 12. marts 2016 kl. 12.40

Det må da se dejlig grønt ud om sommeren?

Er det bare fordi du er bekymret over, hvad naboerne tænker - at det skal være "pænt og ordenligt"? :-D

Lad os se det i maj. juni og give nogle input til den tid.

Måske nogle flere småbuske, som vil skygge lidt for skvalderkålen og give lidt privatliv i haven? Sommerfuglebusk?

6 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 12. marts 2016 kl. 12.44

PS

Er der skygge OG skvalderkål under det store træ?

7 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Katrine G., 12. marts 2016 kl. 13.04

Ja der er skygge. Og masser af små pileblade der falder af løbende og lægger sig i lag ;)

Og nej det er ikke for naboernes skyld. Det er for min skyld - jeg har altid elsker blomster og natur. Og vil gerne have min have bliver en hobby uden at bliver uoverskuelig. Hidtil har jeg kun haft fornøjelsen af hvad der kunne gro i Potter og altankasser ;) jeg glæder mig til en hel uge hvor eneste på programmet er fri leg i haven.

I forhold til afskærmning er planen at der skal rionet op om haven på ydersiden af bedet og noget klatreplanter til at skærme af.

8 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 12. marts 2016 kl. 13.32

Nå, ok, så må du jo tage det arbejde der følger med :)

Hvis du vil have rækværk/ rionet op, er der så plads til buske?

Hegn bliver ofte kønnere af at der ikke er store ensartede flader, men at disse brydes på forskellig vis, f.eks. en busk eller to.

Nogle af de store Hosta kunne være en mulighed under træet, hvis der ikke må være skvalderkål der. De rigtige sorter af hosta, og storkenæb er gode. Se mange flere her:

www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/bunddaekkeplanter/178.html

9 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. marts 2016 kl. 13.55

Rom blev ikke bygget på een dag. For mig ser det overkommeligt ud med at tage nogle få meter ad gangen. Eller inviter til en havedag!
Ingeborg

10 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 13. marts 2016 kl. 14.06

husk at det er de helt unge skud på skvalderkålen som smager bedst

11 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 13. marts 2016 kl. 15.18

Med stensætning og stauder du vil bevare bliver det yderst vanskeligt at få bugt med skvalderkålen.
Du kan lade det være grimt en sæson hvor du dækker det hele af (lystæt). Evt kan du dele stauderne og bevare et lille renset stykke af hver i potter.

12 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Naja Slyngborg, 13. marts 2016 kl. 18.04

Hej Katrine,

Dit bed ligner meget det vi overtog, da vi købte hus med have der ikke havde været rørt en 10 års tid.

Det nemmeste er at starte fra en ende af med en spade, og så grave dig igennem, nulre skvalderrødder af, og genplante stauderne. Enten i midlertidige potter, indtil du er kommet igennem bedet, og bedre kan vurdere hvor du vil have hvad, eller bare sætte dem samme sted igen. Nu i delt og oprenset udgave, evt med lidt gødning.

Det tager sin tid, og man får fantastiske mavemuskler. Til gengæld er det min klare erfaring, at har man først gravet det igennem, er bedet skvalderfrit, forudsat selvfølgeligt at man lige hiver resterne op, når de sætter et blad hist og her. Men da jorden nu er blød, er det altså hurtigt gjort, lige at hive det op med hånden.

13 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Emil Sørensen, 14. marts 2016 kl. 2.09

Det lyder som et spændende projekt du har gang i!

Det bliver du sikkert glad for! :)

14 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 14. marts 2016 kl. 7.46

Når du på et tidspunkt kommer til at skulle plante bunddække i dit bed kan jeg varmt anbefale at tage på nogle af de mange plantemarkeder rundt omkring. Her kan du finde mange planter til en billig penge.

Storkenæb er ideelt som bunddække. Jeg har med held anvendt bl.a. macrorrhizum og nogle af de mere seje oxonianum i bede med skvalderkål. De udrydder IKKE skvalderkålen (det er kun knofedt og stædighed der kan det), men de holder den i ave og da de er delvis stedsegrønne og tidligt oppe om foråret får de et godt forspring i forhold til skvalderkålen.

15 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Lise Rasmussen, 3. april 2016 kl. 17.40

Jeg er nu for anden gang ved at rense en have for skvalderkål. Det kræver tålmodighed men det kan lade sig gøre. Jeg nægter at have skvalderkål og andet uønsket vækst i mine bede. Min metode er at tage alle løg, stauder og buske op af jorden og rense dem virkelig godt (skylle alt jord af) og sætte dem i store baljer med plantestarter jord. Den proces tager i sig selv en sæson for at se hvad der kommer op af jorden. Når jeg har tager det, som jeg vil have, så graver eller fræser jeg jorden og sår græs. Jeg slår græsset omhyggeligt i 2 sæsoner og herefter begynder jeg så småt at fjerne græstørvene og anlægge nye bede og plante mine planter igen. Det er omstændigt, men det virker. Og græs er pænere i renseperioden end fx plastdække og barkflis. God fornøjelse 🙂

16 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: M. Moestrup, 28. maj 2016 kl. 9.58

Hvordan går det med projektet?
Jeg har også opdaget at det faktisk kan lade sig gøre at fjerne skvalderkål med spaden. Det gode ved den er at den har nogle klare hvide rødder, som gør at man kan se og få fjernet næsten alt. Jeg rensede et lille stykke, der var totalt undermineret og bagefter kom der kun to ynkelige skud op, lige til at fjerne.

17 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Lise Rasmussen, 30. maj 2016 kl. 20.45

Det går fint med mit anti skvalder og anti snerle projekt. De rensede stauder står i store baljer og i fredags blev lagt rullegræs ud i et af de bede der skal renses. Sådan skal det stå et par år. Nogle andre bede der skal renses er jorden gravet ud i 20 - 40 cm dybde og bedet er dækket med fiberdug og rent jord oven på. Om et par år fjerner jeg fiberdugen og så er det også klar. Det tager tid men det lykkes 😀

Nyt svar til emnet »Kæmpe bed – forårsprojekt«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Kæmpe bed – forårsprojekt

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider