Skrevet af: Marion Olsen, 25. marts 2016 kl. 11.50
Er det rigtig observeret af mig at efeu ikke deler sig når den bliver klippet ?
De fleste planter deler sig i to grene når de bliver klippet men det synes jeg ikke at min efeu gør , hvilket ellers kunne være en fordel når jeg skal ha en tæt hæk på 180 cm !
Ellers nogle forslag til pasning og vedligeholdelse af efeuhæk?
Jeg er godt nok positiv overrasket over hvor hurtigt den bliver til en flot stedsegrøn hæk som jeg har lavet af stolper og rionet og en del flotte kraftige planter.
Venlig hilsen Marion Olsen
Skrevet af: Henry G., 25. marts 2016 kl. 15.44
Hej Marion når man laver en Efeuhæk gør man det ved at trække en ranke ca 5 - 10 cm over jorden vandret ud fra planten til begge sider (bindes evnt fast til den nederste tråd), når den støder sammen med naboplantens ranke klippes toppen af, i mellemtiden vil der være kommet mange sideskud der skal snoes opad på kryds og tværs fordi maskerne i rionettet er for store. Henry G.
Skrevet af: Marion Olsen, 26. marts 2016 kl. 9.41
Tak for svaret og lige nogle tillægsspørgsmål.
Vil det sige at ved at ligge vandret sætter den sideskud ?.
Og er det så rigtigt at den ikke deler sig ved klipning ?
Venlig hilsen Marion
Skrevet af: Henry G., 26. marts 2016 kl. 10.56
Hej igen nu vil jeg gerne vide om det er en Efeu med store eller små blade du har, den storbladede forgrener sig ikke så meget som den med små blade, derfor vil det være svært at forklare det rigtigt. Henry G.
Skrevet af: Marion Olsen, 27. marts 2016 kl. 11.23
Hej.
Det er med store blade og kraftige planter med ca.4 ranker i hver potte,
de er plantet med ca 25 cm mellemrum og jeg har ført rankerne lige op , nogle af rankerne er over en meter lange.
m.v.h.Marion
Skrevet af: Henry G., 30. marts 2016 kl. 0.12
Hej Marion prøv at binde rankerne fast til de vandrette tråde, og knib toppen i forskellig længde. Hilsen Henry G.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.