Forum

Klematis op ad et valnøddetræ?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mette Hansen, 31. december 2004 kl. 9.13

Hej,
Vi har et valnøddetræ i vores have, og jeg vil gerne etablere et skovbundsbed omkring dette træ (og i skyggen af det). Kan jeg plante en (eller flere) klematis, så de vokser op ad dette træ? De ville jo passe godt i et skovbundsbed/-stykke.

På forhånd tak for hjælpen og godt nytår!

Mette Hansen

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 31. december 2004 kl. 9.29

Det kan fint lade sig gøre med klematis. Til løvtræer er Clematis viticella god + en række storblomstrende sorter som Ascotiensis, Ernest Markham, Gipsy Queen, Perled Azur og Huldine. Især C. vitcella Etoile Violette og Royal Veluors er smukke, men du bør tjekke billeder af planterne inden du planter, så du får den du bedst kan lide. Søg evt på navnene eller skaf en god bog om klematis
Clematis montana, C. orientalis, C. potaninii og C. flammula benyttes nok bedst til stedsegrønne nåletræer.

Klematis angribes let af svamp omkring rodhalsen de første årefter plantning. Derfor bør du holde rodhalsen drænet ved at lægge et lag grus eller småsten omkring stænglen (ovenpå jorden efter plantning), så rodhalsen holdes tør. Det er også et godt gammelt plantetips at blande fjer i plantejorden, da Klematis har et naturligt hornbehov. Du kan fx bruge lidt af en gammel pude. Klematis har det bedst med rødderne i skygge og toppen i sol.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Hansen, 31. december 2004 kl. 9.38

Mange tak for det hurtige svar! Det lyder godt, så kan jeg kigge lidt nærmere på de enkelte klematissorter, inden det rigtigt bliver ude-i-haven-tid igen.

Godt nytår!

Mette Hansen

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Poulsen, 20. januar 2005 kl. 19.48

Hvilken Klematis er velegnet til en sandet skovbund i sommerhushaven

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nina, 17. april 2005 kl. 23.47

Får en klematis "visnesyge" (svamp) så vand den med en Atamon-blanding, det virker utroligt godt!

Nyt svar til emnet »Klematis op ad et valnøddetræ?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Klematis op ad et valnøddetræ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider