Forum

Imprægneret træ

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Marianne K., 22. juni 2016 kl. 18.51

Kære kloge hoveder!
Vi vil gerne have vores bede afgrænset, og gerne med små stolper på stribe i imprægneret træ. For det første fordi det ikke er lige så hårdt at falde på som sten, og fordi et er billigt! MEN. Er det giftigt, eller var det bare engang? Er man sikker med dansk træ? Vi kan ikke finde hoved og hale i diskussionen og savner fakta, frem for gode og søde råd fra familie (hvis svar iøvrigt går i øst og vest og meget højlydt;))
Mvh Marianne og Aage

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 22. juni 2016 kl. 19.47

Hej Marianne K.

Hvorfor ikke bare bruge almindeligt træ, der ikke er imprægneret? Når det rådner, kan man bare udskifte det.

Jeg har i år for første gang lavet afgrænsede bede, hvor der ikke må trædes, i min grønsagshave. Jeg havde nogle kosteskafter og nogle runde stokke, der har været brugt til gardinstænger. Dem savede jeg i passende stykker og bankede lodret ned i jorden som markering. Det fungerer udmærket. Jeg kan se, hvor bedene er, og hvor jeg må træde.

Systemet er enkelt, og det er meget nemt at udskifte stokkene efter behov.

Med venlig hilsen

Doris Møller

P.S. For 5 år siden, da jeg skulle have lavet en ny havelåge, var jeg også temmelig bekymret over at bruge imprægneret træ. Jeg købte noget, der kaldes Superwood, som faktisk er imprægneret, og som ifølge Stark skulle være godkendt til at lave legeplads til børnehaver af. Jeg har lige set, at man for tiden reklamerer for det på TV2. Sådan som jeg husker det, var det ret dyrt.

Men til markering af bede? Det kan da ikke betale sig at gøre så meget ud af det, efter min mening.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marianne K., 22. juni 2016 kl. 20.26

Tak for ideen Doris! Jeg vil meget gerne bruge træ, der ikke er imprægneret:) desværre ligger vi ikke inde med nogle rester, og hvis vi vil have det nogenlunde tæt, bliver det vist dyrt med rundstokke.
Jeg ville egentlig slet ikke afgrænse bedene, hvis ikke det var fordi vi også er ved at "(re)etablere" græsplænen og iøvrigt gerne vil have at vores datter går ind bedene med lidt ekstra forsigtighed. Vi får jo ikke mange grøntsager og bær, hvis vi tramper dem ned inden de er modne:) desuden. Det er en lille have hvor alt ses tydeligt, så vi vil gerne finde et alternativ til den nuværende løsning med snor mellem hjørnepinde.
Men jeg undrer mig over det kan være lovligt at sælge imprægneret træ, hvis det er giftigt.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Chris J., 22. juni 2016 kl. 21.06

Hej
Hvis I har grene til overs fra beskæring af buske og træer, kunne de måske saves op som Doris' runde stokke, og placeres lodret i jorden?
Vi har et højbed, der delvist er lavet på den måde.
Mvh. Chris

Nyt svar til emnet »Imprægneret træ«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Imprægneret træ

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider