Forum

Beskæring?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Karen, 17. januar 2005 kl. 11.46

Er der en gylden regel for hvordan og hvornår man beskærer træer? De fleste af vores er dem som producerer manna og de er ca 1½ meter for høje – kan jeg bare tage motorsaven?

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sten Porse, 18. januar 2005 kl. 20.49

Der er en gylden regel, og den lyder: Man skader træernes mindst, når man beskærer dem i juli–august.

Det er der dog ikke mange, som hører efter, og den sølverne regel siger så: jo tykkere grene, man vil fjerne, jo vigtigere er det, at man skærer i juli–august.

Din eftersætning ("kan jeg bare tage motorsaven") er selvfølgelig ment humoristisk, for træer bliver jo ikke bare sådan lige pludselig ca. 1½ m for høje? Det er synd og skam at beskære efter lineal eller waterpas, og det er ødelæggende at komme for sent i gang.

Derfor bør du skære træerne ned på en måde, så du får sænket kronerne, men vel at mærke også på en måde, så beskæringssårene er lige ud for en livskraftig sidegren.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 2. februar 2005 kl. 9.23

Ang. beskæring i august. Der er hundesvært at få aflivet myten om at ''man'' beskærer om vinteren! Såret heler meget bedre i høst, da træet endnu er i vigør.Det sender svampedræbende stof til såret og begynder at danne kallus under barken i grenkraven.Alle ''blødere''(birk.valdnød,ahorn,stenfrugt,o.s.v.)må kun beskæres i høst.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels-Kristian Sivebæk, 12. april 2005 kl. 9.37

Hej
Jeg har med interesse læst jeres indlæg. Jeg har en stor og flot, 35 år gammel hængebirk i haven, som desværre kom til at hælde en smule i januar-stormen. Jeg er lidt spekulativ omkring, hvad kommende vinters storme vil kunne medføre, hvorfor jeg påtænker at fjerne den øverste del af kronen, da jeg nødigt vil fælde helt i første omgang.

Kan jeg forstå jeres indlæg sådan, at jeg bør udføre arbejdet i juli/august?

På forhånd tak

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sten Porse, 12. april 2005 kl. 22.00

Det er et voldsomt indgreb, sådan "at fjerne den øverste del af kronen". Træet bliver skadet for altid og vil ligne den krøbling, det er blevet. Det bedste ville være at fælde det og plante et nyt, men da du jo gerne vil have det på den anden måde, er svaret: Ja, sådan skal det forstås.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nina, 18. april 2005 kl. 0.26

Svar til "Motorsaven"
Det lyder som om du har elmetræer. Det har vi også, de var blevet alt for høje og skyggede meget. Så de fik motorsaven for nogle år siden, og nu har vi en dejlig tæt hæk i stedet.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pew, 3. august 2007 kl. 18.58

Tak

Nyt svar til emnet »Beskæring?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Beskæring?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider