Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. august 2016 kl. 9.05
Jeg har en gammel nedsunken muldvarpegang i græsplænen. Den er 5-6 meter lang og kan føles med fødderne. Spørgsmålet er, hvordan jeg får den rettet op. Gangen er flere år endt i et muldvarpeskud indtil vi fangede muldvarpen i en saks. Nu har gangen været trampet ned hele sommeren og jeg er i tvivl om, hvordan jeg retter den op. Man kan sagtens følge gangen og også komme til at vrikke om på den.
Jeg har tænkt på at stikke græstørven op og fylde jord under. Alternativt lægge jord ovenpå og vente på at græsset breder sig, eller at så græs i den nye jord.
Sidstnævnte tror jeg ikke helt på.
Bedre forslag?
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 9. august 2016 kl. 9.19
Ujævnheder i græsplænen klarer man ofte med en topdressing. Fyld ujævnheden med en passende "jord" og lad græsset gro op gennem. Er ujævnheden stor, må det gentages.
Skrevet af: H. Christensen, 9. august 2016 kl. 11.25
Men undgå at dække græsset helt.
Lidt af gangen og børst det ned mellem græsstråene.
Har selv gjort det sådan men det skal gøres af flere omgange.
Mvh
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. august 2016 kl. 14.49
Tak for svarene. Jeg vil dække gangsporene lidt efter lidt.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.