Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. august 2016 kl. 16.19
De gule pletter virker nærmest våde, som om plænen har fået alt for meget vand og nu mangler gødning. Gødningen blev givet i sidste uge.... Og nej, jeg er meget omhyggelig med at fordele den, så de gule pletter skyldes ikke for meget gødning.
I dag, hvor det er tørvejr har jeg klippet plænen og vertikalskåret og derefter samlet det tørrede oprevne græs op med plæneklipperen. Nu er jeg spændt på om græsset bliver flot grønt igen på de gule steder.
Jeg har tænkt på om jeg har eftersået for tæt her i foråret. 13 kg græsfrø til 800 kvadratmeter plæne som eftersåning.
Ingeborg
Skrevet af: Tine Horsum, 17. august 2016 kl. 8.18
Hvis, der ikke er hunde, der tisser pletvis.
Så har du miligvis overgødet pletvis.
Jeg har aldrig haft gule pletter i min plæne. men de kan være et tegn på overgødning/tissepletter.
Jeg har aldrig gødet min (bruger bioklip)- og på trods af kattene, heller ikke gule pletter.
Måske skal du gå meget systematisk frem- en bane ad gangen- eller bruge en af de der gødningsvogne?
Ellers ved jeg det ikke!
Held og lykke med den.
Mvh
Tine- ye gods- det er en plæne- ikke en golfbane
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. august 2016 kl. 16.17
@Tine
Tak for svaret, men jeg skrev jo netop at det IKKE var gødningspletter. Årsagen til at jeg gav gødning var jo netop de gule pletter. Vi har hverken hund eller kat, så jeg tvivler på at naboernes katte vælger tissesteder spredt ud over 800 m2.
Nu har jeg klippet, vertikalskåret og samlet op. Jeg tror nærmere på kvælstofmangel og udvaskning i forbindelse med al den regn.
Havefolk der anlægger en plæne for at det skal være nemt, har en helt anden opfattelse af græsplæne. Mine tæt bevoksede bede er nærmest vedligeholdelsesfrie i forhold til den krævende græsplæne.
Www.strikingeshave.blogspot.com
Min haveblog er min havedagbog, selvom jeg også prøver på at skrive lidt emneopdelt.
Ingeborg
Skrevet af: Jens Knudsen, 23. august 2016 kl. 13.36
Måske er det samme sket for dig, som jeg har været ude for.
Min græsklipper var ved en fejl sat helt i bund, så den visse steder klippede meget tæt på rødderne. Det skyldtes de meget små ujævnheder i plænens overflade.
Græssets nu tykke stængel virker som gule pletter hist og her.
Jeg er sikker på, at den kommer sig igen. Jeg gøder aldrig med kemi på plænen.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 23. august 2016 kl. 23.02
@Jens Knudsen
Det er ikke helt af vejen, når du skriver at græsset kan være klippet for kort. Mange steder er det ude ved bedenes kanter og der er der lidt mere jord på, fordi jeg efter kantstikning får vætet noget jord ud på plænen. Men det er ikke tilfældet alle steder, hvor der er gule pletter. Nu har jeg både gødet og vertikalskåret idet jeg formoder at græsset var sået lidt for tæt og at kvælstoffet enten er opbrugt eller udvasket.
I dag har vi sået plænen igen og der kommer nyt græs i de gule pletter. Men jeg må også efterså nogle steder. Netop der, hvor der som du skriver er slået græs helt i bund.
Tak for svaret.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 23. august 2016 kl. 23.03
Vi har slået græsset i dag - ikke sået. Undskyld.
Ingeborg
Skrevet af: Jens Knudsen, 24. august 2016 kl. 17.50
Hej Ingeborg.
Hvis du vil forfølge denne teori, så sæt klippehøjden fremover et tak op.
Så kan du over tid se, om græsset bare er klippet for lavt og din omsorg ved at klippe tit, i virkeligheden har været for voldsom for netop den græstype, din plænen består af.
Hilsen Jens
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.