Skrevet af: Hans R., 23. oktober 2016 kl. 9.10
Jeg skal udvide haven på et areal, der indtil nu har været kornmark. I den forbindelse skal der plantes ca. 200 m hæk, der skal kunne blive op til 4 m høj. Men hvad skal jeg plante? Det kan blæse kraftigt og der er intet læ. Jordbund: ler og muld. Det ville være dejligt med noget, der også skærmer om vinteren, d.v.s. ikke løvfældende. Omkring den eksisterende del af haven er der en 8 år gammel bøgehæk i god vækst, Men den har flere steder bøgekræft, så jeg er lidt loren ved at plante bøg igen. Gode råd til en sund, robust og tæt hæk modtages meget gerne.
Skrevet af: Boi Jensen, 23. oktober 2016 kl. 9.19
Hej Hans
Hvis du nu går fra det stedsegrønne, for det er svært at holde pænt, Så er blærespiraea "physocarpus malvaceus "Pyso" " virkelig noget der er værd at kigge på. Den bliver uigennemtrængelig tæt, 2½-3 meter høj og 3 meter bred med tiden og så kan du skære den helt ned og den kommer igen. Den eneste ulempe jeg kan se, er at den fylder noget, også i bredden. På din lerede jord, tror jeg den godt kan blive ganske lidt større.
www.de-gamle-sorter.dk - her kan du se et billede af den under buske og træer
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 23. oktober 2016 kl. 9.23
taks kunne måske osse være en ide
Skrevet af: Hans R., 23. oktober 2016 kl. 10.04
>Boi
"physocarpus malvaceus "Pyso" " ser virkelig spændende ud. Hårdfør, vindstærk, sund og køn. Har du et billede af den i vintertilstand? Det at den bliver meget tæt kan nok hjælpe med at holde råvildtet ude, så det er et ekstra plus. Det gør ikke noget, at den bliver bred med tiden. Jeg kan blot plante den længere inde på grunden. Men jeg skal bruge noget, der bliver højere end Pyso. Har du en ide her?
>Mogens
Jeg har overvejet tax meget. Den har mange af de egenskaber jeg ønsker, men den er vist ikke så vindstærk.
Skrevet af: Anonym bruger, 23. oktober 2016 kl. 10.13
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Hans R., 23. oktober 2016 kl. 10.39
>Frank
Jeg har slet ikke tænkt på Sitka som en hækplante, men hvorfor ikke. Kan det blive en pæn og tæt hæk?
Skrevet af: Tilde P., 23. oktober 2016 kl. 10.41
Hej.
Her et billede af et ca. 30 år gammelt læhegn mellem have og mark.
Det består af 2 rk. syrener, og yderst 1 rk. fjeldrips med 50 cm mellem planterne.
Det er ud mod vest på et sted hvor det blæser rigtig meget og på meget stiv lerjord. Der er intet gjort siden plantning bortset fra fjernelse af enkelte selvsåede større træer.
Du kan ikke skærme effektivt for råvildt med beplantning. Hvis de vil ind, finder de altid et hul.
Vh. T&HPP
Skrevet af: Anonym bruger, 23. oktober 2016 kl. 11.19
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Hans R., 23. oktober 2016 kl. 11.36
>Frank
Har planteskolen en hjemmeside med billede af deres sitkahæk, eller har du mulighed for at tage et?
Sitka ser ud til at have mange af de egenskaber, jeg ønsker.
Skrevet af: Anonym bruger, 23. oktober 2016 kl. 11.52
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Helle L., 23. oktober 2016 kl. 13.04
Hvad med et "gammeldags" læbælte ala hededanmark?
4-6 rækker varieret beplantning - godt med bær til fulge.
Det er som regel uden stedsegrønt, men giver dog en del læ om vinteren alligevel.
Skrevet af: Lone Brems, 23. oktober 2016 kl. 19.59
Hej Hans R.
Som et lille supplement til de mange relevante forslag, du allerede har fået vil jeg foreslå, at du går en tur ud over den mark, du skal have hegnet et stykke af - og måske kan du også gå lidt længere væk ad veje eller stier.... Herudefra kan du kigge grundigt på hvilken form, det nye hegn skal have.
Undervejs på gåturen kan du lede efter svar på nogen af disse spørgsmål:
Hvad ville passe ind her ?
Er der karaktertræer eller -buske i nærheden, som et nyt levende hegn kan vælges ud fra ? Er det bedst at søge efter samspil - eller er kontrasten vigtigere ?
Er der bakker eller sænkninger i terrænet, som giver grund til at overveje om et nyt element som en hæk vil være bedre end fritvoksende blandet læhegn.
Er der brug for et eller flere karaktertræer, der kan give medspil / modspil til bygningsdele, vejforløb og den allerede eksisterende bøgehæk.
Når du har fundet dine svar vil det muligvis være lettere at tage det rigtige valg - dvs det du bliver glad for og stolt over både på kort og på langt sigt.
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Anonym bruger, 23. oktober 2016 kl. 20.30
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Hans R., 25. oktober 2016 kl. 5.15
Tusind tak til alle for de mange spændende ideer.
Flere har foreslået et egentligt læhegn. Jeg vil dog foretrække en høj, kraftig og tæt hæk, som jeg kan holde nede ved en årlig beskæring
>Lone Brems
Tak for dine landskabsarkitektoniske overvejelser. Du har helt ret i, at det nye skal være et supplement til det eksisterende. Jeg har valgt først at søge nogle bud på noget der opfylder de praktiske behov og samtidig er sundt og robust. Men jeg har bestemt øje for din pointe.
>Frank
Jeg har kigget en del på Sitka. Den trives bedst på mager sandjord og ikke så godt på den fede midtsjællandske muld. ØV
Du nævner også rødgran. Men den tror jeg ikke er vindstærk nok.
Skrevet af: Jan E, 25. oktober 2016 kl. 9.04
Hvad med en uklippet Laurbærkirsebær-hæk (uklippet) i sorten 'Rotundifolia'?
Nogen vil måske argumentere imod, idet den kan være frost-følsom (i starten). Vores hæk er dog vokset umanerlig hurtigt, og hér 6 år efter er den meget kraftig og over 3-3½ meter høj.
Skrevet af: Anonym bruger, 25. oktober 2016 kl. 9.22
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Lars Holt, 25. oktober 2016 kl. 10.29
Rødgran egner sig ikke så godt til at blive klippet.
Sitkagran derimod skyder fra stammen.
Skrevet af: Lone Brems, 25. oktober 2016 kl. 13.58
Hej Hans R & Jan E
Om Laurbærkirsebærhæk - den trives godt i Danmark, så længe vintrene er milde og det ikke blæser for meget.....
Den er ikke hjemmehørende her, men er indført fra skovbevoksninger i Sydøsteuropa og Kaukasus og tåler ikke frostvintre og meget vind, som vi kender det på vore breddegrader.
Så den kan blive en stor skuffelse at se på og få læ fra, hvis der kommer et par vintre i træk, hvor der er lange frostperioder med østenvind....
Min opfattelse er, at det er et risikabelt valg set i forhold til ønsket om højde og læ.
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Lars Holt, 25. oktober 2016 kl. 14.02
Vore kirsebærlaurbær frøs ned i en række kolde vintre i første halvdel af 1980érne.
Siden har de klaret sig fint.
Skrevet af: Boi Jensen, 25. oktober 2016 kl. 18.15
Hej Hans
Så er jeg på PCen igen - arbejdet kalder her i højsæsonen.
Du kunne jo også sætte storfrugtet hassel og få flere ting ud af det.
Holde råvildt ude - det kan du kun med hegn - de kan komme igennem det tætteste hegn.
Skrevet af: Hans R., 25. oktober 2016 kl. 22.35
For 3-4 år siden plantede jeg en Laurbærkirsebærhæk hos min mor, og den gror forrygende. Den ser flot, sund og grøn ud, men det ligger også meget beskyttet. Jeg er ellers generelt lidt skeptisk overfor ikke-hjemmehørende arter (måske er jeg bare unødigt bekymret).
Storfrugtet hassel skal jeg have læst op på...
Ellers ser Avnbøg ud til at være et godt bud. Den er hjemmehørende, har pælerod, er meget vidtstærk, smittes ikke af bøgekræft, regenererer meget godt ved beskæring (den kan beskæres hårdt) og er tæt om vinteren (den holder løvet indtil langt ud på vinteren idet den bliver holdt i ungdomsstadiet ved gentagende hækklipning). Er der noget negativt, jeg har overset ved Avnbøg? Rammes den f.eks. ofte af en bestemt sygdom?
Skrevet af: Anonym bruger, 25. oktober 2016 kl. 23.51
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.