Skrevet af: Hanne Poulsen, 15. november 2016 kl. 15.25
Hej alle.
Hermed et spørgsmål, som jeg håber nogen af alle Jer have entusiaster kan hjælpe med.
Stor Bededag 2017, 12/maj, skal vi holde min søns konfirmationfest.
Det foregår i telt i haven,da vi ikke kender vejr gudernes luner..
Vi ville gerne dresse plænen omkring lidt op, og tanken faldt på " forårs-løg".
Nu er jeg dog kommet i tvivl, om fx tulipaner overhovedet blomstrer så længe..?
Og hvis ikke, hvad kan jeg evt i stedet sætte i plænen , helst i forvejen, som lyser op?
Evt i et dertil tilrettelagt bed på 15 m2, som kunne laves under 2 birketræer, som jo ikke skygger SÅ meget igen.
På forhånd mange tak for råd.
Hanne
Skrevet af: Lars Holt, 15. november 2016 kl. 17.27
Det er en meget kort frist til at lave det fantastiske.
Jeg vil overlade plan A til andre, og kun give forslag til plan B (eller C).
Læg løg i potter (det skal være de sene) eller find blomstrende planter, der kan drives frem i drivhus. Hvis du ikke har planterne i forvejen, så spørg på planteskolen.
Det kan godt være azalea/rododendron (behøver ikke drivhus).
Lav mange potter med forskellige planter, så er der størst mulighed for, at blomsterfloret rammer dagen - vi kender jo ikke vejret endnu.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 15. november 2016 kl. 18.35
Hej Hanne.
Jeg har lige kigget billeder af mine tulipaner i haven fra de sidste 5 år. De fleste Tulipaner har begyndt at vise lidt farve sidste halvdel af april, og været i blomst omkring den første uge i maj, nogle af de sene Tulipaner lidt senere. Der har været gang i blomstringen til sidst i maj.
Skal du have løg i jorden, skal du snart til at skynde dig, så for at gøre det nemmere for dig selv, vil jeg også anbefale dig at lægge løg i store krukker. Har du ikke krukker i forvejen, kan man nogle steder købe nogle store billige plastkrukker. Og læg endelig løgene ret tæt - det giver det flotteste resultat.
Foto fra min have den 9. maj i år. Ikke alle tulipaner er sprunget ud, dog er enkelte af de botaniske Tulipaner afblomstret
Skrevet af: Tine Horsum, 15. november 2016 kl. 19.56
Du kan jo også bare købe nogle planter, og sætte dem i krukker. Eller bare planter, der står i deres potter- og ser søde ud.
Skal du plante løg- er det nok nu! Mens, der ikke er frost i næste uge. Jeg skal selv igang med mine ixoliter (?) og franske anemoner.
Det er selvfølgeligt dyrere at købe planter, men så er man måske mere sikker på, at de "topper"- og de kan udplantes bagefter. Løg kan mosegrisene jo æde- eller der er for vådt.
Mvh
Tine
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. november 2016 kl. 21.36
Hej Hanne
Den problematik kender jeg alt for godt. Eet år satsede jeg på at vi havde mange klokkehyacinther i haven og at jeg på bar mark kunne hente en masse blå lupiner. Det nåede de lige til store bededag. Næste gang, var de afblomstrede og en anden gang ikke kommet i blomst. Jeg kunne forslå at du straks i morgen lægger en masse løg i sorte plastspande, som sættes tæt sammen med til den tid købte hvide hortensiaer, som du også sætter i sorte plastspande. Spandene skal have boret huller i bunden, og fås for 6-7 kr hos Jem &fix. Påske-og pinseliljer blomstrer lidt tidligere end de fleste tulipaner. Endelig kan du jo også drive nogle forsythiagrene og andet grønt frem til rette tid. Bland godt med sand/jord i spandene, læg evt. Leca i bunden.
Ingeborg
Skrevet af: Hanne Poulsen, 17. november 2016 kl. 14.26
Hej alle.
Super tak for svar, godt at få lidt indput, det bliver nok en kombi løsning med løg sat i jorden med krydsede fingre samt lidt reserve krukker.
Måske kommer tulipanerne netop senere i blomst, hvis de er sat i jorden lidt sent..
Hanne
Skrevet af: Henry G., 17. november 2016 kl. 18.59
Hej Hanne hvis du i foråret planter f.eks. stedmoderplanter, vil du have glæde af dem i længere tid, du behøver ikke at plante dem alt for tæt. Jeg lavede nogle bede med stedmoderplanter og karse i april måned for nogle år siden, planterne blev sat med en afstand på 20 - 25 cm og ca. 3 - 4 dage før festen strøede jeg karsefrø på jorden mellem planterne og vandede det, da gæsterne kom var der heldigvis fint vejr med solskin og mange åbne blomster og friskgrønt bunddække (der kan spises). Hilsen Henry G.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. november 2016 kl. 19.24
Karse i større mængder ville jeg nu ikke så. Det kunne nemt lugte grimt.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 17. november 2016 kl. 19.31
Når karse ikke lugter grimt inde i køkkenet, hvordan skal det så kunne lugte grimt ude i Guds frie natur?
Skrevet af: Tine Horsum, 18. november 2016 kl. 12.59
Karse bliver rigtig sjov ude (for børn og barnlige sjæle), den bliver ca. ½ meter høj, og får hvide blomster.
Normalt spiser man jo kun kimplanterne. Så at det også kan blive til "rigtige" planter, tænker de færreste på. :-)
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.