Billige frø til stor blomstereng?

Hej alle gæve havefolk

Vi har en sø med en ø på ca. 1000 m2 og den har vi tidligere haft tilsået med vilde sommerblomster - og det var vildt flot. :-)

Vi skal igen i år bruge frø til at etablerer en blomstereng på øen, men er ikke indstillet på at bruge mange tusinde kroner på projektet.

Er der nogen der ved hvor man kan købe frøblandinger til vilde sommerblomster til en overkommelig pris?

På forhånd tak

Lar & Peter

Jeg har i mellemtiden fundet disse.
www.sommerfuglehaven.dk/produkt/4-froeblanding-til-insektrig-blomstereng/

Under 1000,- kroner for 15 forskellige flerårige frøsorter til 1000 m2 syntes jeg lyder som et godt bud.

Hvad siger I?

Peter

Lidl har wild fower mix i pakker med 100 gr som dækker 100 m2 og til en pris af 15 kr pr. pakke , fås også som summer flower mix og climbing flower mix , jeg køber en pakke af hver forår .

Jeg tror faktisk også der var frø fra Lidl vi benyttede det første år. De var super flotte, men (desværre) kun et-årige.

Peter

Hej Peter Sindrup

Jeg undrer mig over, at du vælger at genså blomsterengblomster....

En blomstereng burde kunne forsyne sig selv med frø eller ved en kombination mellem frøsætning og flerårige urter (evt med rodskud).

Så måske er der i de blomsterfrøblandinger, du vælger en stor del ikke hjemmehørende arter ? Eller måske passer frøblandingen ikke til jorden på din ø ?

Hvis artsudvalget er fra planter hjemmehørende på lignende jordbund i Danmark, bør der kunne etableres en blomstereng ved blot én udsåning.
Vedligeholdelsen består derefter alene i én eller to årlige afhøstninger incl fjernelse af det afhøstede efter høsttidspunktet (så frøene kan drysse af på stedet).
Hvis der høstes to gange årligt vælg da første halvdel af maj og sidste halvdel af september - hvis der kun høstes én gang er sidste halvdel af september optimalt.

Hvis jorden på øen er meget næringsrig, kan den udpines over 2 - 5 år ved gentagne afhøstninger og hver gang med fjernelse af det afhøstede. På den måde skaffes der langsomt, men sikkert gode vækstvilkår for en varig blomstereng. Der kan sås efter "udpiningsperioden" - og derefter vedligeholdes gennem én til to årlige afhøstninger (stadig med fjernelse af det afhøstede).

Gode redskaber til afhøstning er le og hørive eller en batteridrevet græstrimmer og hørive.

Det sammenrevne materiale vil være et godt udgangspunkt for at starte en varmkompost et andet sted end på øen. På den måde får du opsamlet næringsstoffer og udviklet et sundt mikroliv til gavn for eksempel i urtehaven eller ved frugttræer.

Find flere gode forslag i Rasmus Ejrnæs's bog "Den uendelige have" og køb frø fra udbydere, der sælger frø fra vilde danske eng- og græslandsplanter. Billige er de ikke - men der opnås en stabil flora.
En ekstragevinst vil være, at de hjemmehørende plantearter har et veludviklet samspil med de insekter, der hører til på vore breddegrader - så sommerfugle, vilde bier og mange andre insekter vil trives.

Held og lykke med blomstringen på øen !

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone

Først og fremmest, tak for langt svar! :-)

Hvis du kikker her:
www.sommerfuglehaven.dk/produkt-kategori/blomstereng/

... som omtaler de både et- og flerårige frøblandinger.

Jeg ved ikke nok om havebrug til at afgøre om planterne er hjemhørende i den danske natur, eller om de er invasive.

Peter

De frø fra lidl er en blanding af etårige og flerårige , de etårige er jo indirekte flerårige da de villigt sår sig selv.......

Hej Peter Sindrup

Sommerfuglehavens frøblandinger indeholder nogle få hjemmehørende arter (som er indslæbt af pattedyr - også mennesker - eller af fugle eller som kommet hertil med vindspredning gennem 8000 - 10000 år = siden sidste istids slutning). Det gælder arterne: Vikke, Sneglebælg, Kællingetand, Liden Fugleklo, Stenkløver.
Stort set resten af frøblandingerne fra Sommerfuglehaven består af sent indførte arter, som enten har haft medicinsk betydning (fra ca år 1000) eller som har har haft nyttevirkning i landbrugsdrift (fra midten af 1800-tallet til nu).
Fra klosterhaver og fra landbrugsområder er arterne i et vist omfang spredt til omkringliggende arealer.

Hvis du vil fremme den oprindelige flora og fauna, der findes på overdrev, så gælder det om at vælge de planter, der gennem længst tid har tilpasset sig det næringsfattige afgræssede og nogen gange høslet-prægede landskab (blomsterengen). Planterne er tilpasset hinanden og insektlivet blandt andet gennem komplicerede frøsprednings- og bestøvningsmetoder - et spændende felt at udforske !

Forhandlere af frø fra disse vilde planter finder du let ved lidt søgning på nettet !

Hvis du vil bruge tid på at finde mere viden om hjemmehørende og sent indførte planter, kan jeg forslå at de sidste kolde forårsdage bruges på at læse lidt i værket "ATLAS FLORA DANICA" der udkom på Gyldendal i 2015 - biblioteket skaffer den gerne....
Og hvis jeg skulle pege på én enkelt godbid derfra er det kapitlet Græslandet s 86 - 93 - det passer lige til en kop-kaffes-tid :-)

Venlig hilsen fra
Lone

Det er meget vigtigt, hvis man vil lave den slags " vilde" stykker som med tiden skal hvile i sig selv, at vegetationen ikke bliver slået for tidligt. Hellere vente til 1 dec. end slå sidst sep. Både planter, dyr og insekter skal have tid hen over efteråret til at gøre sig klar til den kommende vinter.
Antallet af plantearter vil med tiden tilpasse sig de lokale forhold mht jordbund, vand og lys. Der skal lidt tålmodighed til.

Vh. T&HPP

Der blev nævnt mange kvælstofsamlende planter i frøblandingerne. Det er nok ikke klogt.
Fjern vegetationen sidst på sæsonen gennem resten af blomsteregnens levetid - så bør den komme af sig selv.
Vi har her været lidt utålmodige, så vi har samlet frø fra vilde planter på vore vandreture i den danske natur.

Der er nogle kvælstofsamlende vilde planter som er vigtige foderplanter for nogle sommerfuglelarver. Det gælder f.eks. Alm. Kællingetand, nogle kløver og vikkearter.
Mange sommerfuglelarver er knyttet til ganske bestemte foderplanter, og kan kun leve der.

Grunden til at der skal gensås er, at øen er blevet "overtaget" af mælkebøtter.

Vi har ingen planer om at blomsterengen nødvendigvis skal slås sidst på sæsonen, men gør det gerne hvis det hjælper med frøsætningen.

Peter

I naturen vil den stærke vinde , så i må regne med at fræse området op regelmæsigt og genså , så går der nogle år så har naturen taget over igen , mælkebøtterne osv er tilbage og vi må starte forfra , sandelig et sisyfosarbejde.................

Sådan er det at modarbejde naturen - ligesom med "golfplæner":)

Mælkebøtter trives kun hvor anden vegetation holdes kort hen over sommeren enten ved hyppig slåning eller hård afgræsning.
Hvis græs og andre urter kun slås meget sent, eller der vintergræsses, reduceres mælkebøttebestanden drastisk.

Mælkebøtter er utroligt flotte, når de blomstrer.
Nogle år lader jeg et areal med massive forekomst i fred for plæneklipperen i en periode.
Når de første frøstande viser sig, er plæneklipperen over dem.
Jeg gør tilsvarende med andre "øer" i plænen med f.eks. bellis og krybende læbeløs.