Forum

Hvilken plante/ukrudt er dette?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Malene Løth, 10. april 2017 kl. 12.59

Jeg er helt ny i en have, og må derfor (oftere end jeg vil indrømme) sande, at jeg kommer til kort, når det gælder identifikation af planterne i min have.

Derfor: Er der nogen, der kan fortælle mig, hvilken plante dette er? Den breder sig flittigt i mit jordbærbed...

På forhånd tak!

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 10. april 2017 kl. 13.26

Jeg er ret sikker på, at det er eng-nellikerod. Altså ukrudt.
da.m.wikipedia.org/wiki/Nellikerod

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ulrik Winther, 10. april 2017 kl. 13.59

Hej Malene

Enig i nellikerod, dog kan jeg genkende den som feber-nellikerod. Det er en skovplante og almindeligt ukrudt i min have i Birkerød. I juni sætter den blomsterstængler med små uanselige gule blomster, og i juli kommer der frø i små bundter med kroge på ligesom burrer, der hænger fast i tøjet. Den har en kraftig trevlerod, så den er svær at luge op. I de vilde dele af min have nøjes jeg med slå blomsterstænglerne af med leen i juli, så jeg slipper for frøene.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 10. april 2017 kl. 19.12

Og så er der også lige lidt skvalderkål (øverste højre hjørne) og desuden noget, der ligner liguster (øverste venstre hjørne). Den plante, der står lige bag ligusteren, er vist også skvalderkål.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 10. april 2017 kl. 19.46

Det ligusterlignede er vist vintergrøn.

Skvalderkålen er snart det værste. Pas på ikke at sprede den f.eks. ved at flytte jord fra området til andre steder i haven.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Malene Løth, 10. april 2017 kl. 21.13

Tak for al jeres hjælp!

Claus har ret, at den ligusterlignende ting er vintergrøn (vinca) - så langt er jeg kommet, ved hjælp af google og søgeordet "bunddække" :0)

Jeg er gået i krig mod skvalderkålen, hvor jeg er startet systematisk fra den anden ende, med at grave rødder op - så må jeg se om jeg er grundig nok :)

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 11. april 2017 kl. 8.19

Hej Malene Løth

Nogle steder er det umuligt at kulegrave et bed fuldstændigt for at fjerne alle skvalderkålsrødder, f.eks. fordi der i forvejen gror planter, som man vil bevare, f.eks. jordbærplanter eller rabarber.

På sådanne steder kan man blot fjerne hver en grøn spire af skvalderkål, så snart de dukker op af jorden. Hvis man gør det, vil skvalderkålen efterhånden dø. Ingen plante kan overleve, hvis den ikke får lov at sætte noget bladgrønt. Sådan reddede jeg mit rabarberbed, da jeg overtog min have for seks år siden. Men man skal være over dem hele tiden ;-)

God arbejdslyst!

Doris Møller

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 11. april 2017 kl. 16.17

Kulegravning er betegnelsen for at dybdegrave (mindst to spadestik) et bed.
At rydde et bed for skvalderkål, snerler eller lignende er noget andet.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 12. april 2017 kl. 9.01

Hej sprogpoliti ;-)

Så passer det jo meget fint, at jeg brugte ordet ”kulegrave”, for jeg gravede netop ned i to spadestiks dybde, da jeg rensede min jord for skvalderkål. Rødderne sad nemlig meget dybt, så vidt jeg kunne se. Der var et ca. 10 kvadratmeter stort areal med en blanding af tusindstråle og skvalderkål, og det er muligt, at jeg dengang forvekslede rødder af tusindstråle og skvalderkål. Det skal jeg ikke lige kunne sige. Under alle omstændigheder blev arealet kulegravet, og de to slags planter blev fuldstændig fjernet.

I øvrigt kan man også bruge ordet ”kulegrave” i overført betydning, når f.eks. Ekstra Bladet endevender hver en detalje i en sag. Og det er jo netop også, hvad man gør, når man fjerner alle skvalderkålsrødder.

Med venlig hilsen

Doris Møller

Nyt svar til emnet »Hvilken plante/ukrudt er dette?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Hvilken plante/ukrudt er dette?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider