Skrevet af: Lone Tange, 25. juli 2017 kl. 14.47
Hej, hvilken plante er det på billedet? Den vokser meget, både opad og udad og der kommer ingen blomster. Jeg beskærer den hvert år. Er den svær at flytte?
Skrevet af: Henry G., 25. juli 2017 kl. 15.52
Det ligner en Pieris, og får normalt hvide blomster når toppene ikke klippes af. Henry G.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 25. juli 2017 kl. 21.47
Den er vist ikke stedsegrøn.
Ligner en hårdt klippet forsythia med nye skud.
Anne Marie
Skrevet af: Rasmus B., 25. juli 2017 kl. 22.16
Slettet af administrator 29. juli 2017 kl. 8.42.
Skrevet af: Tine Horsum, 26. juli 2017 kl. 16.10
Enig i Forsythia/Vårguld. Den er nok ikke lige til at flytte, men den er meget nem at stiklingeformere fx ved nedkrogning. De er meget svære at slå ihjel, og de "følger saksen" ved beskæring, dvs så gror de mere endnu. :-)
Men årlig beskæring kan fjerne blomsteranlægene/forhindre dem. Jeg har dog set den som klippet hæk, hvor den glad og gerne blomstrer.
Man kan nedskære ældre stammer i bund i 10-15 cms højde i jan-feb (og hvis ikke i den højde, så den man kan save frit i ;-) )
og så nappe de for lange skud, henover sommeren. Men altså den blomstrer gerne som regulært klippet hæk- eller som uklippet, men avet en smule- på 2. årige skud.
Det er en dejlig forårsblomstrende plante! Jeg har selv éen der står dumt, så den får med saksen engang imellem, men så blomstrer den altså ikke lige så meget året efter.
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.