Forum

Erfaringer med Tørst

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anne Mette S.P., 26. september 2017 kl. 19.48

Jeg vil gerne dyrke citronsommerfugle og jeg har et stykke øst-nord vendt bed på ca. 1,5 m fra hushjørne og til bedkant.

Jeg overvejer at plante de kræsne larvers eneste fødeplante, en Tørst. Det ville desuden løse et problem med læ foran vores hus.

Nogle steder står der, at man kan have Tørst som busk men kan man dressere den til at blive ca. 1,5 m
bred? Og hvor tæt bliver den forneden?

Pft.

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 27. september 2017 kl. 11.55

Hej Anne Mette S.P.

Spændende ide - jeg håber du får held med at tiltrække disse flotte flyvere !

Jeg vil gerne dele mine erfaringer med dig og også foreslå et par ting til overvejelse....

Tørst trives bedst på næringsfattig, fugtig bund - og er rigtig god til at frøformere. Så hvis du planter nogen stykker og lader jordoverfladen være i fred for hakning og anden forstyrrelse vil der i det forår, der følger efter første frøsætning spire masser af småplanter.
Det går fint med fremspiring i et ikke for tykt jorddække af bark.
Bark vil hæmme en hel del ukrudt i at spire. Det er derudover let at luge, fordi der ikke er voldsom fremvækst af græs eller andet problematisk.

På den måde - og ved hjælp af saks kan du nogenlunde styre højde og bredde på det område, du har sat af til formålet.

Der skal forholdsvis mange buske tll for at opnå tæthed i bunden (tørst er uklippet ret opretvoksende). Men i kombination med frøplanterne kan der opnås en fin, afvekslende gruppevirkning.
Hvis man alene skal se lævirkningen er det muligvis bedre at vælge noget andet - Tørst er lidt løs og lysåben i væksten.
Men den tåler vinden, hvis der altså bare er fugt i jordbunden!

Citronsommerfuglens larver er kræsne - så tørst eller (en anden i samme familie) Vrietorn er det eneste, de har på deres ønskemenu. Men hvis du skal have held med at byde på tørstetræer / tørstebuske skal der lidt mere til - nemlig gode forhold for de voksne generationer.

Tidligt- og sentblomstrende urter, buske og træer er et must - det kan for eksempel være pil, mælkebøtte om foråret og rødkløver, tidsler, gederams, knopurt senere på året. De voksne individer flyver meget omkring både tidligt og sent på året (og altså ved lave temperaturer) - de har behov for gode nektarkilder.
Nu behøver det jo ikke at være på din parcel at alt dette findes - hvis området omkring er velforsynet, så finder citronsommerfuglen selv hen til det, den har behov for.

Overvintring er et andet forhold som skal være i orden for at få citronsommerfugle til at trives.
De voksne citronsommerfugle overvintrer gemt mellem vissent løv og småkviste. Det kan for eksempel i løvbunker med løs ikke for fugtig struktur, i gamle eksemplarer af vedbend eller inde under gamle, bredtvoksende kristtorn.
En bunke gamle grene som har givet læ til sammenblæste, visne og tørre blade fra omkringstående træer kan muligvis også være et godt bud.
Det kan forsøges at skabe overvintringsmuligheder ved at efterligne disse forhold i et hjemmebygget "insekthotel".

Venlig hilsen
Lone

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Klaus K., 4. januar 2018 kl. 7.40

Vil sommerfuglelarven også kunne bruge fligetbladet tørst?

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 4. januar 2018 kl. 11.07

Tak til Lone for en udførlig forklaring på sommerfuglens krav til levesteder. Vi har dem fra tidlig til sent i vores uordentlige landbohave, hvor den ikke lever på Fliget tørst men meget gerne på Storbladet tørst.(Rhamnus emeretina)
Tørst kan godt trives på tørre hedearealer. Her forbliver de buske,da vildtet elsker grene og blade.Og fuglene de sorte bær.
Hilsen
Anne Marie

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 4. januar 2018 kl. 11.16

Her har larven puttet sig og trukket bladkanten godt op om ørerne efter et godt måltid.
Anne Marie

Nyt svar til emnet »Erfaringer med Tørst«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Erfaringer med Tørst

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider