Forum

Planteafstand frugtkvæde (cydonia)?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 11. oktober 2017 kl. 13.03

Hej i forum

Jeg er ved at lave et blandet bed af stedsegrønne buske og mindre træer. I dette skal bl.a. indgå to frugtkvæder (cydonia). Alle væksterne vil få sol fra øst, syd og vest og placeres på et 50 cm højt dige i relativ let jord)

Hvor lang afstand ville I beregne fra kvæderne til deres nærmeste nabo? (Taks, kristtjørn, rhododendron?) Jeg kan forstå, at det er vigtigt, at der er luft mellem planterne.

Mvh. Marie Louise

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 12. oktober 2017 kl. 17.30

Min kvæde er kun et par år gammel, så jeg kan ikke sige så meget om den endelige størrelse. Umiddelbart synes træet at vokse hurtigere end frugttræer flest, så jeg tror du skal regne med at træerne potentielt kan blive større end f.eks. æbletræer.

I virkeligheden kommer det nok meget and på grundstammen.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 12. oktober 2017 kl. 23.15

Hej Marie Louise du skal nok regne med at et kvædetræ let bliver ca. 1,5 m i diameter, men det kan klippes alt efter plads, men regn med en diam. på 2 m. så er der plads til færdsel om træet og lys nok. Vi har to kvædetræer (buske) pære og æble der er plantet i samme hul, de fylder ca. 2 m² og bliver holdt i en højde af ca.2,25 m og giver masser af frugt. Hilsen Henry G.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 13. oktober 2017 kl. 7.07

Hvilken grundstamme er der tradition for at bruge til pærekvæde?

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 13. oktober 2017 kl. 7.48

Der er nogle ting, der ikke rimer i fagmandens ører. Der vil plantes taks, kristtorn og rhododendron sammen med trækvæde (cydonia). Rhododendron trives kun i kalkfattig, sur, jord. Kristtorn og taks trives i sur jord, men de kan også trives på mere neutral jord, medens trækvæde trives bedst i en let kalkholdig jord.

Trækvæder i sorter podes normalt på en anden kvæde, men de kan også podes på røn, der kan trives på en neutral til let sur jord. Der er blot det minus, at trækvæder ikke bærer så godt på røn som på kvæde. Samtidig viser forsøg her på Blomstergården ved Viborg, at de mange sorter vokser kraftigere på røn end på kvæde.

Regn med at kvæder bliver 3-4 meter i bredden over tid, men med god beskæring kan de holdes på mindre plads..

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 13. oktober 2017 kl. 23.05

Jeg takker for alle svar og skriver mig bag øret at afsætte 7-8 meter fra kvædens midten til de nærmeste naboer.

Henry G, dejligt at høre om de store mængder frugt, og at det altså ikke er et umuligt projekt.
Villy, jeg er i den trælse situation, at jorden i store dele af haven er meget kompakt og nogle steder vandlidende, hvorfor vi ingen frugttræer har på trods af megen plads (da vi overtog jorden, var der en del kræftplagede frugttræer, der ikke gav frugt). Derfor har vi fået opført et stort stendige (25 m langt og 3 m bredt). I digtet er jorden blevet iblandet sand og bedre markjord, så jorden nu er lettere. Jeg tror ud fra din beskrivelse, at kvæden vil kunne klare sig der. Den vil desuden få masser af sol og luft.
De øvrige planter skal også gro i diget. Rhododendronerne får et fedt lag af surbundsjord inden plantning. Jeg har valgt nogle store, hårdføre typer der kan bruges på åbne områder.
Taks og kristtjørn trives i haven i forvejen, derfor har jeg valgt dem.

Bag haven har vi desuden en mark, som vi har udlånt til naboens kvier. Derude er jorden meget bedre...rimelig bittert så tæt på haven...
Tror du det er bedre for kvæden at blive plantet der, selvfølgelig i sikker afstand fra kreaturerne?
Jeg kan flytte hegnet, så den får god plads.

Mvh. Marie Louise

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 14. oktober 2017 kl. 0.16

Diget...

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 14. oktober 2017 kl. 6.58

Ud fra din beskrivelse af digets opbygning er der ingen tvivl om at kvæden vil kunne klare sig der. Husk at få en kvæde podet på kvæde. Jeg var forbi vores kvædeforsøg i går. Der var masser af kvæder på de træer, der er podet på kvæde, medens der var 0 kvæder på dem, der var podet på rønnebær.

At de frugttræer, der var i haven da i overtog grunden, ikke bar frugt, kan skyldes at jorden mangler kalk. Jeg har lagt mærke til at æbler (gælder også paradisæbler) blomstrer udmærket på kalkfattig jord, men de sætter ingen frugt. Æbletræer kan leve i mange år med kræftknuder, så der er ingen grund til at fælde træerne blot fordi de har et par kræftknuder.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 15. oktober 2017 kl. 10.06

Hej Villy

Tusind tak for dit svar. Jeg er glad for at høre, at du tror, kvæden vil kunne udvikle sig godt i diget! Planten er en kvæde podet på kvæde - også tak fordi du nævner dette.

Jeg må forbi jeres forsøgsstation og se alle de dejlige kvæde- og øvrigt frugttræer. Det er hårdt at have dårlig jord, når man elsker frugt og at sysle med den i køkkenet.

Mht. de syge frugttræer: De var stærkt medtagne, og vi ventede to et halvt år med at fælde dem for at se, om det var et enkelt dårligt år. Men hverken pære-, blomme- eller de tre æbletræer gav noget og havde få blade og underligt uudviklede grene. Et mindre Ingrid Marie-æbletræ kunne jeg næsten rykke op med rod.

Jeg vil teste både markjorden og diget i jorden for kalk /surhed.
Det bedste jeg vil kunne gøre mhp. at få frugttræer igen er at inddrage marken.

Kan du anbefale mig noget lekture mht. køb af frugttræer og pleje? Jeg tænker især på, hvordan man kan se om træerne er sunde og raske.

Mvh. Marie Louise

Nyt svar til emnet »Planteafstand frugtkvæde (cydonia)?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Planteafstand frugtkvæde (cydonia)?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider