Forum

I krukke om vinteren

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Linda Jørgensen, 3. november 2017 kl. 13.15

Jeg er ny i havekrukker, men har fået plantet en del til i år. Nu er vinteren jo på vej og hvad gør jeg så?
Hvordan skal jeg opbevare vores japanske kirsebærtræ, grædende pil, festival glacial græs, japansk dværgløn, solkepæon og flettede piletræ???
De står alle i krukker på terrassen og det ville jo være dejligt om der kunne gøres så de overlever til næste sommer.
Mvh Linda

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 3. november 2017 kl. 13.51

Det lyder som vinterhårdføre planter, men da krukken kan blive fyldt med regnvand og derved sprænges af frost, eller vandet kan drukne rødderne, vil jeg foreslå, at du stiller dem under et lyst halvtag, så de ikke får regn i vinterens løb, evt. overdækket med en klar presenning.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Linda Jørgensen, 3. november 2017 kl. 14.38

Tusind tak, det vil jeg gøre.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 3. november 2017 kl. 15.30

Var det ikke bedre at plante dem ud i jorden , det er absolut ikke krukkeplanter , og de vil gøre sig meget bedre og flottere...........

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Linda Jørgensen, 4. november 2017 kl. 9.42

Det er bare ikke rigtigt den store mulighed, da haven skal laves om og lige nu er en byggeplads...
Hvilke planter kan evt. foreslås til krukker hvor de kan overvintre på den ene eller anden måde?
Så kan jeg kigge på dem til foråret når der skal flere krukker til...
Vh. Linda

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 6. november 2017 kl. 8.25

Jeg har en del buske, træer og stauder der har stået i mange år i krukker og trives fint. De kan fint overvintre i krukkerne.

Om vinteren gør jeg ikke andet end at trække krukkerne ind under udhænget på huset (ikke noget kæmpe bredt udhæng, bare helt almindeligt), hvor de ikke får for meget væde i løbet af vinteren, og det klarer de fint.

Jeg elsker at dyrke i krukker, og har hver sommer op mod 200 krukker på terrassen. Hvis jeg skulle fylde dem alle med sommerblomster ville det dels blive noget af en farvelade, dels rasende dyrt hvert år. Derfor bruger jeg krukker med buske, træer og stauder til at skabe harmoni og spare lidt på pengene. En lille liste over noget af det jeg bruger meget i krukker:
Hortensia
Pil
Syren
Dronningebusk
Forskellige klokkebuske
Hosta - mange forskellige
Storkenæb - mange forskellige
Skt. Hans urt
Krydderurter - flerårige som citronmelisse, timian, salvie, malurt mv.
husløg - mange forskellige

Alt overvintrer fint, og en af fordelene ved at have stauder i krukker er at de kommer lidt tidligere end dem i bedene, da jorden bliver varmet hurtigt op i krukkerne.

Nyt svar til emnet »I krukke om vinteren«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > I krukke om vinteren

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider