Skrevet af: Jesper Feilberg, 7. april 2005 kl. 9.33
Vi har anlagt en græsplæne august04.
I den forbindelse har jeg nogle spørgsmål
1.Problemet er at den er meget sumpet(vi tromlede ikke jorden inden såningen)
2.Skal den tromles nu eller hvad gør vi for at den sætter sig?
3.Plænen er ikke sået helt jævnt, hvor kan man efterså?
4. Kan man både have en smuk forårsløg plæne(Som f.eks)Frederiksberg have og have børn det spiller fodbold og leger på plænen om sommeren?
5.Er der andre gode råd mht. ukrudtbekæmpelse og generel vedligeholdelse af plænen?
På forhånd tak
En interesseret nybegynder
Skrevet af: -Kennet-, 7. april 2005 kl. 17.49
Hej Jesper!
Avs den var værre!
2. Du kan gøre to ting.
Vælge at fræse den op igen og begynde forfra og så husk at tromle denne gang. Det er helt sikkert at fortrække.
Men du kan også prøve at tromle som det er, en dag hvor det er tørret godt ud. Du får intet ud af at tromle våd jord. Derefter er du så nødt til at efter-fylde de steder den er ujævn.
3. Du kan efterså der hvor behovet er (?)
4. Ja, det kræver bare lidt planlægning. Nu er det jo for sent at få dem op i år, men du kan sagtens lægge løg i haven som vil komme næste forår. Planlæg det område du gerne vil have løg i.
Du skal tage med i overvejelserne af f.eks. tulipaner stadig står langt efter man er begyndt at slå græs.
Du skal tænke over, om det er et sted der bliver brugt meget i foråret.
Når du har gjort dig disse tanker, så tag enden af feks. en rive og tryk huller i jorden, der hvor løgene skal i, og lav alle hullerne, inden du dækker til med jord igen, sådan at du hele tiden har overblik over, hvor dine huller er. Dybden afhænger af hvad du vil have i, kig på posen. Til sidst dækker du hele arealet med jord, som du river ned i hullerne og eftersår med græs.
Du må IKKE klippe græsset der hvor løgene er, før blomsten og bladene er HELT vissent. Hvis du gør det før – kommer der kun blade op næste år...
5. Sørg for at give lidt plænegødning gennem sommeren og hvis du begynder at få meget ukrudt i den, bruger du en gang plænerens og eftersår. Se på poserne...
Plænen klipper du generelt i samme højde, 2–6 cm, alt efter temperament. Lad være med at klippe det for meget, hvis vi er inde i en tørkeperiode.
God fornøjelse -Kennet-
Skrevet af: Michael, 3. maj 2005 kl. 20.23
Hej Jesper
Det kunne lyde som om den jord du har kan være meget leret.
Tromling hjælper intet på en sumpet plæne.
Hvis du har lerjord eller tilsvarende, skal du lægge ca 10cm sand ud og derefter grubbe jorden med en grubbetand på f.eks. en rendegraver. Først derefter fræser du, og kan du skaffe en "stenrive", som er et redskan der kan sættes på en proff.fræser, kan du på den måde pakke jorden så den ikke sætter sig efter såning. Jeg ved godt at dette er en ringe trøst.Men jeg har oplevet mange bygherrer der har fyldt 30cm muljord på et kompakt underlag, og det virker som et badekar med jord i. Men som sagt kender jeg ikke dine forhold.
Da du har sået i august, har du nok en del ukrudt i plænen, men meget forsvinder med klipningen, dog ikke mælkebøtter og tidsler. så der må plænerens til.
Skrevet af: Jacob Øbo, 29. marts 2009 kl. 17.15
Hej Havenyt,
For 4 år siden anlagde vi en græsplæne med rullegræs. Det er aldrig blevet en succes. Plænen er ikke tæt. Den består ligesom af mange små tuer eller totter som græsset vokser i. Derfor er den heller ikke jævn mere.
Hvad kan man gøre for at få plænen pæn? Skal den lægges helt om eller kan den reddes?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.