Forum

Lauebærhæk med gule blade

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Birgitte Nielsen, 1. maj 2018 kl. 9.35

Hej
Jeg ville høre hvorfor min lauerbærhæk får gule blade, det er som om hækken er ved at gå ud. grenene virker tørre, vi har vandet og gødet jorden.
Hækken er ca 6 år gammel og står på en hjørnegrund og får en del sol. Den har været fin alle årene, men nu er det som om nogle få buske ikke vil mere.
Venlig hilsen
Birgitte Nielsen

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 1. maj 2018 kl. 10.48

Birgitte Nielsen

Det er nok en kombination af kulde og vind, der har gjort det af med nogen af dine kirsebærlaurbær.

De tørre grene skal klippes ned - ca 5 cm over jorden (Roden kan godt have overlevet, selv om grenene har taget skade).
Der vil så (forhåbentlig!) komme friske skud i løbet af et par måneder; de bliver måske noget ranglede, men kan med fordel klippes ca en tredjedel tilbage i oktober. Grunden til at vente med beskæring er, at skuddene skal have tid til at "modne" - dvs have tid til at overfladelagene på blade og bark udvikles, så de kan beskytte mod udtørring.
Hvis der igen i vækstsæsonen 2019 kommer ranglede skud kan du gentage tilbageskæringen i oktober - men i løbet af nogen år vil væksten mere og mere blive som for de ikke-vinterskadede buske.
De buske, der ikke er skadede efter vinteren, kan klippes som du plejer (i august). Plejer du ikke at klippe i buskene er der ingen grund til at klippe de ikke-skadede buske!

Venlig hilsen
Lone

Nyt svar til emnet »Lauebærhæk med gule blade«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Lauebærhæk med gule blade

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider