Skrevet af: Vibeke Dyrst, 10. maj 2018 kl. 16.30
Hverken vores blommetræ er, æbletræet og den japanske kvæde blomstrer i år. Kan det være den sene og hårde frost, i marts, der er årsagen?
Skrevet af: H. Christensen, 10. maj 2018 kl. 16.43
Her er kirsebær i blomst, æble og pære er lige sprunget ud og blomme er færdig med at blomster.
Mvh
Skrevet af: Lars Holt, 10. maj 2018 kl. 17.15
Vi bor i Næstved, og har ikke hverken haft problemer med frosten eller blomstringen på havens træer.
Skrevet af: Trine S., 10. maj 2018 kl. 22.34
Det samme gælder for Skovlunde.
Skrevet af: Mette Lund, 11. maj 2018 kl. 6.59
Der er masser af blomster på både æble og pæretræer, men næsten ingen på vores ellers rigtbærende victoriablommetræ. Jeg mener, at blomsteranlæggene dannes året før, så måske kunne blommetræerne ikke lide sidste sommer. Bortset fra det, så har nogle æble og pæretræer tendens til kun at bære frugt hvert andet år.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 11. maj 2018 kl. 8.02
Tak for jeres feedback. Måske er det noget andet, måske ikke.
Lokalt er her som regel en smule koldere end andre steder. Forårsblomster f.eks kommer 2-3 uger senere end andre steder.
Skrevet af: Doris Møller, 12. maj 2018 kl. 17.15
Jeg har lige konstateret, at der ikke er – eller har været - en eneste blomst på mit opal-blommetræ.
Jeg bor ikke på et udsat sted, hvad frost angår.
Derimod har det måske noget at gøre med sidste års blommehøst, som var overvældende! Jeg prøvede ellers at tynde ud i frugterne. Jeg plukkede flere hundrede små blommer af. Alligevel fik jeg så mange blommer, at jeg måtte give en del væk. Først for nylig har jeg brugt den sidste frysepose med blommer til en lækker blommetrifli. I år må jeg klare mig uden!
Æbletræerne og kirsebærtræet blomstrer, som de plejer.
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Claus K Madsen, 12. maj 2018 kl. 19.02
Vores blommetræ har kun sat nogle enkelte blomster. Det er godt nok et ungt træ, men der var da blommer på det sidste år. Æbler, pærer og kirsebær har blomstret fint. Kvæden er på vej og det plejer også at være den som lukker ballet. Fersken blomstrede i sidste uge. Det forekommer mig at være senere end normalt.
Skrevet af: Mogens; E., 12. maj 2018 kl. 21.18
Mit gamle Opal blommetræ får hvert forår en gang kalk under kronen. Der har altid været masser af blomster og lovlig mange blommer.
Skrevet af: Tom Andersen, 12. maj 2018 kl. 22.26
Er der ikke også noget med blommer og kalk?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.