Forum

Dronningebusk eller Sommerfuglebusk?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Snorre, 29. april 2005 kl. 14.23

Hej.

Jeg har lovet min mormor Grethe, at finde ud af om det er hendes Dronningebusk eller hendes Sommerfuglebusk, der kan beskæres til en ½M-højde her i weekenden/ enden af april. Hvis der er nogen der kan hjælpe med dette spørgsmål, ville det være værdsat.

1 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne, 29. april 2005 kl. 17.40

Hej Snorre,
Jeg tror ikke, man beskærer dronningebusken. MEn jeg ved, at sommerfuglebusken bliver smuk, hvis man på dette tidspunkt beskærer den ned til 40–50 cms højde. Så det er nok dén!

Mange hilsner,
helen

2 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 30. april 2005 kl. 6.15

Det er Sommerfuglebusken, som skal beskæres omkring midten af april. Hvad Dronningebusken angår, er det min erfaring, at det kan være fornuftigt at tynde lidt ud. Dette forstået således, at man fjerner eventuelle generende grene så tæt ved rosen som muligt.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

3 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 30. april 2005 kl. 6.17

Beklager. Der skulle naturligvis være skrevet roden og ikke rosen.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

4 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karen Cilleborg, 2. juli 2005 kl. 20.44

Jeg har en sommerfuglebusk,
men jeg kan ikke få den til at vokse.Der kommer nogle få blomster hver år.skal jeg skære ned til bunden eller lade den gro?

5 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dorrit Wested, 9. juli 2005 kl. 13.57

Hvornår og hvordan beskæres en dronningebusk? for at der ikke bliver "sørgelig" bart neden under og hvad trives bedst i det nye fritlagte bed?

6 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christine Ørum, 21. juli 2005 kl. 21.28

Jeg har fået at vide, at jeg kan tage en gren fra en sommerfuglebusk og få den til at vokse i min egen have ved bare at stikke den i jorden. Er det korrekt?

7 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 22. juli 2005 kl. 11.21

På nedenstående link findes der flere oplysninger om sommerfuglebusken:

www.plantesamleren.dk/formering.asp?id=%2090

8 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Wede, 21. juni 2006 kl. 19.48

Til kristine ørum 21.juli 2005, der tilsyneladende ikke har fået svar:
ja du kan tage grene af både sommererfuglebusk og en lang række andre af havens buske og stikke dem i jorden (dybt, som er min. 30 cm) og vande meget rigeligt og konstant, dog skal vandet kunne løbe væk, d.v.s. god drænet bund. Stikningen giver ifølge mine erfaringer, som er mange, bedst resultat lige ved løvspring. God fornøjelse

9 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice E., 21. juni 2006 kl. 20.33

Bedre sent end aldrig!

Sommerfuglebuske får som regel ikke nok kalk. Hvis du har held med dine porrer, giv da Buddleia samme jordbund, i hvert fald kalk. I England under krigen spirede de frem i ruinerne, så har du gravet byggeaffald ned et sted i haven, vil de trives der. Får de så også naturgødning, vand og sol, bliver de 4–5 meter høje, – de vil bare have det hele!

Om foråret skæres ned efter smag og behag, minimum til de nye skud.

10 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice E., 22. juni 2006 kl. 9.35

Tillæg: De engelske krigsruiner som jordbund indikerer forhåbentlig også perfekt dræn for Buddleia.

Selv stiv lerjord kan så være ok, det havde jeg for 10 år siden. I min nye have har jeg kompost/gødnings/træaskeforbedret sandjord, og de opfører sig som i England! Altså som ukrudt, som jeg deler ud af til højre og venstre!

11 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jannie, 25. august 2006 kl. 13.20

Kan i fortælle hvordan man formere en sommerfuglbusk. Har været inde på plantesamleren hjemmeside men den virker ikke

12 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 25. august 2006 kl. 16.45

Det er der svaret på i nr 8 denne tråd

13 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan, 15. april 2007 kl. 12.53

Du tager fråene fra blomsterne om efteråret og gemmer dem til foråret og sår dem i små potter indendørs. de kan så sættes ud i løbet af sommeren

14 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beby J. A. Madsen, 17. april 2007 kl. 20.52

Hej Jannie, forhåbentlig har du opnået alle de sommerfuglebuske du kan ønske dig. Ellers klip et stykke gren af, måske 15 cm., stryg knopper / blade af, undtagen de yderste. Fylde jord i en potte og stik grenene godt ned i jorden – kanten rundt i potten (væsentligt), så går det nok godt, hvis du husker at vande. Helst i en potte med huller i bunden, så de ikke overvandes. håp

15 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Kofod Labich, 15. juli 2007 kl. 23.07

Håber på hjælp. Vi har fået en 2 meter høj sommerfuglbusk. Den blev flyttet fra naboen og indtil os, sat i jorden med det samme. Dette skate for 4 uger sigen, midt i juni. Den ser bare ikke flot ud mere. Vi har vandet og vejret har været regnfldt. Skal jeg grave den op, skære den ned eller kommer den?

16 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilian, 21. september 2007 kl. 7.16

Vi har en stor sommerfuglebusk som har stået halvvejs under tag. Derfor er den vokset temmeligt meget i bredden også. Nu har vi fjernet taget – derfor vil jeg spørge, om der er nogen der ved, hvad der sker, hvis man skærer den ned her i september. Jeg er bange for, at grenene knækker, hvis der kommer sne.

17 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle Nørgaard, 21. september 2007 kl. 9.27

Jeg klippede min Sommerfuglebusk ned til 1/2 meter sidste efterår, og den er kommet flot her i sommerens løb. Så det kan du roligt gøre, og så bliver den også flot igen, med sådan en forynglelsekur.

Helle – www.helleshave.dk

18 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kai Vestergaard, 23. september 2007 kl. 10.28

Hej Plantekyndige Jeg har en sommerfuglebusk der skal flyttes men jeg ved ikke om den må flyttes om efteråret

19 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 23. september 2007 kl. 12.13

Hej Kai
Du kan bare flytte – jo tidligere du flytter, jo større rodklump skal du helst have med. Hvis du venter til planten har smidt bladene, kan du bare tage roden op – og lade jorden være/falde af. Husk hvis du amputerer roden, bør du amputere toppen mindst lige så meget. Iøvrigt er det meget lettere at flytte en plante, hvis den forinden er beskåret – så er der ikke så meget at bære på. Den beskæring kan fint foretages nu – og så flytte planten om en måned eller senere.

www.de-gamle-sorter.dk

20 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Schmidt, 6. august 2009 kl. 8.36

Hej. Hvornår er det bedst at købe/plante en sommerfugle busk forår/efterår?

med venlig hilsen Schmidt

21 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 6. august 2009 kl. 17.19

Hej Schmidt

Køb og plant om efteråret – planten som jo er løvfældende har mulighed for begyndende roddannelse både i sidste del af efteråret og i starten af foråret, så der er mulighed for god udvikling af nye blomsterbærende skud.

Med venlig hilsen fra
Lone

22 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Schmidt, 6. august 2009 kl. 18.50

Hej Lone
Mange tak
hilsen Schmidt

23 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christina, 7. august 2009 kl. 20.58

Hejsa

Tak for alle de gode råd!

Jeg har en hvid sommerfuglebusk, som jeg købte for 20 kr for ca 3 år siden. I foråret flytede jeg den da den var blevet for stor til hjørnet hvor den stod. Jeg har aldrig klippet den, og grenene er næsten som stammer nu, meget tykke. Kan man også her beskære så langt ned?

Da jeg var færdig med at flytte busken, fandt jeg en stilk med noget rod på, så jeg satte den i jorden, og nu blomstrer den livligt. Den er bare noget tynd. Men blomsterne er ikke hvide, men lilla, er der en forklaring på det? og kan jeg gøre noget så den får en tykkere stamme?

Mange hilsner
Christina

24 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 7. august 2009 kl. 21.34

Den lille stilk er uden tvivl en frøplante, der meget let får en anden farve end moderplanten, da vores sommerfuglebuske er forædlede og indeholder gener fra flere forskellige farvevarianter. Sommerfuglebuske sår sig villigt og har man først lært de små kimplanter at kende, kan man hurtigt lave sig en stor samlig af frøformerede sommerfuglebuske.

Med hensyn til udplantning er jeg så gammel i faget at jeg har været med til at erstatte mange sommerfuglebuske, som var plantet sent på efteråret, fordi de døde af frost om vinteren. Jeg plejer at stoppe med udplantningen af sommerfuglebuske omkring 1. september for at være sikker på, at de overvintrer. Sommerfuglebuske, der skal flyttes vil jeg flytte i det tidlige forår.

Nyt svar til emnet »Dronningebusk eller Sommerfuglebusk?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Dronningebusk eller Sommerfuglebusk?

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider